Tomatsalat med feta og nektariner

Tomatsalat med feta og nektariner er en rigtig sommersalat. Åh jeg elsker når der endelig begynder at komme nektariner i butikkerne, så skal jeg altid lave denne her salat. Den smager bare stjernegodt og er meget nemt. Derfor laver jeg den også konstant i heller sommerhalvåret. De her søde nektariner passer bare helt perfekt til cherrytomaterne. Jeg tilsætter desuden til feta, rødløg og frisk basilikum. Jeg håber I har lyst til at prøve min opskrift på tomatsalat med feta og nektariner.

tomatsalat

Tomatsalat med nektariner og feta! Jeg har fået mig en ny favoritsalat, I ved én af dem man laver hele tiden. Denne her tomatsalat er nemlig virkelig nem og virkelig god. Det må være den opskrift jeg har lavet flest gange her hen over sommeren. Flere gange om ugen bikser jeg sådan en tomatsalat her sammen, da den tager 5 minutter at lave. Hvis man tænker at tomatsalat er godt, så skal man prøve tomatsalat med nektariner, det er SÅ godt!

Den er lavet på råvarer jeg som regel har her hjemme og så er den bare vildt lækker! Den smager så godt og er det perfekte sommertilbehør til grillmaden. Det er kombinationen af de her søde og friske nektariner, som er sprøde og lidt hårde i konsistensen. Sat sammen med de mere bløde og saftige cherrytomater og den fede fetaost. Og det er denne her basamico-olie sammen med de andre smage – som bare gør denne her tomatsalat helt sublim.

 

Opskrift på tomatsalat med feta og nektariner

Tomatsalat med feta og nektariner
Julie Bruun

Tomatsalat med feta og nektariner

Lad mig præsentere min yndlingstomatsalat. Den her bliver jeg aldrig træt af, og om sommeren får vi den flere gange om ugen. Kombinationen af tomater og nektariner er virkelig god – især med lidt balsamicoglace over.
Samlet tid 7 minutter
Antal: 4 personer
Ret: Aftensmad, Frokost, Salat, Sommersalat, Tilbehør

Ingredienser
  

  • 2 –3 nektariner
  • 250 g cherrytomater
  • 1/2 rødløg
  • 100 g feta eller salatost
  • 1 god håndfuld basilikumsblade
  • 1 spsk. balsamicoglace

Equipment

  • Skærebræt
  • Kniv
  • Fad

Method
 

  1. Skær nektarinerne i både og halver cherrytomaterne.
  2. Kom dem i et fad og hak rødløget fint og fordel det over.
  3. Smuldr fetaosten over salaten og pynt med basilikumsblade.
  4. Hæld lidt balsamicoglace over lige inden servering.

Noter

  • Salaten smager bedst, når den serveres frisklavet.
  • Du kan nemt variere salaten ved at tilsætte lidt oliven eller ristede nødder for ekstra bid.
  • Server tomatsalaten som tilbehør til grill, fisk eller som en del af et sommerbord.

Tomatsalat
Tomatsalat

Hvad kan du servere til tomatsalat?

Portionen her rækker til ca. 4 personer, hvis det blot spises som en del af aftensmaden. Måske sammen med lidt kød og f.eks. denne kartoffelsalat med grønne asparges, edamammebønner og frisk dild til. Andre eksempler til det lækreste sommerbord: En hel kylling man griller (selvfølgelig sammen med pølser også – et must til grillen). Majskolber med kryddersmør, en tzatziki (jeg har en her hvor den har fået et twist af mynte), vandmelonsalat med granatæble og feta, det kunne også være et lækkert hjemmebagt brød man spiser sammen med. Jeg er generelt fuldstændig forelsket i sommermad og det at det kan spises udenfor. Så jeg har så mange opskrifter herinde på lækkert sommermad.

 

Andre tomatsalater

Hvis du også elsker de her tomatsalater, så har jeg et par stykker liggende her på stedet med cherrytomater som hovedperson. F.eks. denne med bagte hvidløgstomater, eller denne med jordbær 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering