Wraps med tofu, avocado og kål

Her er en vegetarisk opskrift på noget der mætter, smager godt og er ganske nemt. De her wraps med tofu, avocado og kål er et ganske godt bud på et måltid uden kød, som egentlig godt kunne minde om et med. Det her shredded tofu er nemlig ret meget lig kyllingefars, man krydrer og steger. Så vil man gerne undgå kød, skrue ned for det eller får man gæster der er vegetarer, så kunne et være man skulle prøve denne her opskrift.

Wraps med tofu, avocado og kål

Wraps med tofu, avocado og kål

 

Det er ret så nemt at lave de her raps med tofu, avocado og kål. Jeg dupper lige denne her tofublok tør, river den på rivejern og giver det krydder. Ind i ovnen med det, vend lidt undervejs. Til sidst vender jeg det i en sød chilisauce. Det råsyltede kål skæres også fint og vendes med bl.a. lidt skalotteløg, noget balsamicoeddike og sukker. De her tortillas pandekager varmes, smøres med en avocadocreme og så er det ellers på med kålblandingen og det her krydrede tofu. Server evt. med lidt agurk, chilimayo eller hvad du ellers synes. Velbekomme! Opskrift og video kommer herunder, jeg håber det kan bruges.

Wraps med tofu

Opskrift til Til 3-4 wraps

Samlet tid

40 minutters tid

Ingredienser

Shredded tofu

  • 1 pakke tofu
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 1 lille tsk. paprika
  • 1 lille tsk. stødt spidskommen
  • 1 nip chilipulver eller cayennepeber
  • godt med salt og peber
  • 3 spsk. sesamolie
  • efterfølgende 2 spsk. sød chilisauce

Råsyltet kål

  • 1/3 af et spidskål, jeg brugte et lilla
  • 1/2 skalotteløg
  • 3 spsk. sesamolie
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. sukker
  • lidt salt og peber
  • 2 spsk. limesaft

Avocadocreme

  • 2 avocadoer
  • salt og peber
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. limesaft

Andet

  • 3-4 wraps (tortillas pandekager)
  • 1/3 agurk
  • evt. friske krydderurter
  • evt. chilimayo

Sådan gør du

SHREDDED TOFU

  1. Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Pak din tofu op, dup den tør i et viskestykke eller mellem køkkenrulle.
  3. Riv dem groft på et rivejern og kom det i en skål sammen med majsstivelse og krydderier.
  4. Vend det rundt og kom det i et ovnfast fad.
  5. Bag det en lille halv times tid i ovnen. Vend lidt undervejs.
  6. Til sidst vendes det i lidt sød chilisauce og så er det klar til at komme i dine wraps.

 

RÅSYLTET KÅL

  1. Riv kål på et mandolinjern eller snit det fint i hånden.
  2. Kom det i en skål sammen med skalotteløg, som også skæres i tynde skiver.
  3. Kom resterende ingredienser her til i skålen, og lad det stå og trække imens tofu er i ovnen.

 

AVOCADOCREME

  1. Mos avocado i en skål og bland det sammen med rette hvidløg, salt, peber og limesaft.

 

SERVERING

  1. Varm dine wraps og smør dem med avocadocreme.
  2. Kom lidt af denne her kålblanding på, en god skefuld af det bagte tofu samt lidt agurk til toppen.
  3. Hvis du synes, server med friske urter og chilimayo.

Bedøm denne ret

Video af wraps med tofu

Andre slags wraps med fyld

Er du også vild med tortillaspandekager og klassiske madpandekager med fyld? Så har jeg fundet lidt andre opskrifter frem til dig her, måske du skal prøve dem også.

 

Min kogebog med hverdagsmad og madplaner

Se også meget gerne min kogebog, som ligeledes er proppet med nemme grønne retter for hele familien. Jeg synes selv min bog er blevet så fin og lige som jeg ønskede den. Hvis I har lyst til at lure på den, kan det gøres her. Hvis I har lyst til at støtte mig og bloggen, så kan den købes her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret