Afrikansk mad
Afrikansk mad
Her er lidt inspiration til afrikansk mad. Det er slet ikke det køkken jeg gør mest i, desværre!. Jeg har desværre aldrig rejst i Afrika og kender derfor heller ikke retterne herfra særlig godt. Men wow jeg ville elske det. Jeg elsker at lære om nye kulturer og smage nyt mad. Så engang i mellem går jeg på opdagelse i nye køkkener, f.eks. elsker jeg at låne bøger på biblioteket eller finde bøger med en masse udenlandsk mad.
Svært at holde sig til opskrifterne
Det kan være ret svært at holde sig til de her opskrifter, også da de kræver råvarer man måske ikke lige finder i Rema. Men ikke desto mindre elsker jeg at tvinge mig selv til at prøve netop nye råvarer og prøve at arbejde på kryds og tværs med de her råvarer og tilberedningsmåder jeg ikke kender til. Om man ender med et resultat der er spot on er ikke sikkert, måske også fordi vi jo alle har forskellige smagsløg og jeg savner ofte mere grønt i de her udenlandske retter. Men så er det fedt at man også bare kan suge til sig af inspiration. Måske justere lidt hist og pist og komme op med en opskrift der kunne minde om, men som f.eks. har fået ekstra grønt.
Nemme og grønne opskrifter på afrikansk mad
Det er oftest sådan jeg kommer frem til opskrifter, især hvis de er inspireret af andre lande. Jeg kigger de originale, justerer lidt, gør dem nemmere og mere tilgængelige og gør dem mere grønne.
Så i kategorien her har jeg samlet alle mine opskrifter inspireret af det afrikanske køkken. Jeg håber I kan bruge det.
Der kommer hele tiden nye opskrifter til og jeg glæder mig til at prøve mange mange flere opskrifter af på afrikansk mad.
Se også..
Mine opskrifter på indisk mad her, amerikansk mad her, asiatisk mad her og (nok mit yndlings køkken) mexicansk mad her.