Spinatwraps med kylling, bacon

Spinatwraps – disse er lavet på spinatpandekager og er smurt med flødeost, fyldt med spidskål, kylling, bacon, avocado, sprød æble og søde syltede rødløg. En virkelig god madpakke eller picnicidé.

spintatwraps
spinatwraps

Spinatwraps med kylling og bacon

 

De her spinatwraps er glimrende hvis du skal på tur og mangler lidt hyggemad, I kan nipse til. F.eks. hvis vi snakker picnic, madpakken i skolen eller på jobbet, eller hvis I skal snuppe færgen mellem Jylland og Sjælland, – det var nemlig til dette formål jeg biksede dem sammen.

Faktisk lavede jeg 3 forskellige varianter og de andre to kommer også snart forbi bloggen her. Men til en start deler jeg opskriften på disse spinatwraps med flødeost, kylling, bacon, syltede rødløg og andre gode sager. Man kan jo snyde sig til både købte pandekager/ tortillas eller på forhånd stegt kylling og bacon, så går det da i hvert fald lyn hurtigt. Jeg har dog bagt mine pandekager selv, hvis man har tiden er det bare altid bedst med hjemmelavet mad. Jeg håber I kan lide dem. Psst.. Hvis du ønsker syltede rødløg i, så start med at lave disse (jeg delte en opskrift igår – den kan I finde lige her)

 

Opskrift på spinatwraps

Opskrift til 10-12 styks

Til denne opskrift skal du bruge disse spinatpandekager.

Til fyldet skal du bruge syltede rødløg. Dem finder du en opskrift på her.

Ingredienser

Fyld

  • Smøreost (pikant eller andet smag kunne smage godt)
  • Kyllingebryst (1 kylligebryst rækker til 5-6 wraps)
  • Olie til stegning
  • Salt, peber og evt. andre krydderier
  • Avocado (1 avocado rækker til 5-6 wraps)
  • 1/2 æble (rækker til 5-6 wraps)
  • Syltet rødløg (se link til opskriften ovenfor).
  • Bacon (1 skive pr. wrap)
  • en håndfuld snittet spidskål (jeg brugte lilla)

Sådan gør du

  1. Steg bacon og kylling sprødt. Brug de krydderier, du har lyst til.
  2. Skær grøntsagerne ud.
  3. Lav wrapsene efter ovenstående opskrift.
  4. Smør pandekagerne med smøreost og put det forskellige fyld i. Rul hver enkelt pandekage, put evt. bagepapir og en snor rundt om, og skær dem over på midten.

Bedøm denne ret

 

Lignende opskrifter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret