Smørrebrød med hønsesalat og sprødt kyllingeskind

Smørrebrød med hønsesalat er virkelig et genialt stykke smørrebrød. Hønsesalaten er tilpas snasket, med en snert af karry og med masser af bid i. Her har vi toppet hønsesalaten med hjemmelavet sprødt kyllingeskind, men du kan også sagtens bruge bacon.

smørrebrød med hønsesalat

Her kommer opskriften på rugbrød med hønsesalat og hjemmelavet sprødt kyllingeskind. Kyllingeskindet er nemt at lave, men det kræver, at du har en hel kylling, som du kan flå skindet af. Og så kan kødet bruges til hønsesalaten. Du kan dog også sagtens lave hønsesalaten på klassiske kyllingebryster, der allerede er skåret ud, og så eksempelvis toppe madderne med bacon i stedet for kyllingeskind. Du kan også bruge hønsesalaten i sandwich som her.

Opskrift på smørrebrød med hønsesalat

 

Smørrebrød med hønsesalat
Julie Bruun

Smørrebrød med hønsesalat

Klassisk smørrebrød med hønsesalat får her et ekstra løft med sprødt kyllingeskind på toppen. En skøn kombination af cremet hønsesalat, saftigt kyllingekød og sprødhed, der gør retten perfekt til både frokost og gæster.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Antal: 4 madder
Ret: Frokost, Hønsesalat, Smørrebrød

Ingredienser
  

Hønsesalat og kyllingeskind
  • 1 hel kylling
  • 2 spsk. creme fraiche med top
  • 2 spsk. mayo
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 2 drueagurker / cornichoner
  • 2 spsk. hakket persille
  • 1 tsk. salt + peber
  • 1/2 tsk. karry
  • 1 lille tsk. sukker
  • 8 små vindruer
Desuden
  • 4 skiver rugbrød
  • Smør til rugbrødet valgfrit
  • 4 salatblade

Equipment

  • Udstyr (equipment)
  • Bradepande
  • Bagepapir
  • Ovnfast fad (til pres)
  • Gryde
  • Skål
  • Kniv og skærebræt

Method
 

  1. Flå skindet af den hele kylling, gerne i to store stykker
  2. Læg skindet på en bradepande med bagepapir
  3. Læg endnu et stykke bagepapir og et ovnfast fad ovenpå, så skindet ligger i pres
  4. Kom kyllingeskindet i ovnen ved 200 grader i 20–30 minutter
  5. Hold øje undervejs – det skal være helt gyldent, men ikke brændt
Imens forberedes hønsesalaten
  1. Skær kyllingebrysterne fra kyllingen
  2. Kog brysterne i letsaltet vand i ca. 15 minutter, til de er gennemtilberedte
  3. Lad kyllingebrysterne køle helt af
  4. Rør creme fraiche, mayo, dijonsennep, krydderier og sukker sammen i en skål
  5. Hak drueagurker groft, hak persille og skær vindruer i kvarter
  6. Kom det hele i dressingen og rør sammen
  7. Skær de afkølede kyllingebryster i grove stykker
  8. Vend kødet i dressingen og smag til med ekstra salt, sukker og karry
  9. Smør rugbrødet, hvis du ønsker det
  10. Læg et salatblad på hver skive
  11. Top med et par store skefulde hønsesalat
  12. Knæk det sprøde kyllingeskind i mindre stykker og læg det ovenpå
  13. Drys evt. med lidt ekstra frisk persille inden servering

Noter

  • Hønsesalaten kan laves i god tid og opbevares på køl
  • Har du travlt, kan du bruge færdigkogt kylling – men det sprøde skind er prikken over i’et
  • Server evt. med lidt ekstra cornichoner eller karse på toppen

 

 

smørrebrød med hønsesalat

smørrebrød med hønsesalat

Video af smørrebrød med hønsesalat

Spis disse smørrebrød med hønsesalat sammen med andre højtbelagte madder

Jeg har samlet et helt indlæg med en masse inspiration til forskellige slags smørrebrød lige her. Ellers er der lidt specifikke forslag her:

 

Inspiration til frokost

Mangler du inspiration til frokost-gæsterne? Eller måske du engang i mellem lige har lidt ekstra tid til at kredse lidt om frokosten? Så har jeg en hel kategori med frokost idéer lige her. Her er både varme retter, som f.eks. kan serveres til julefrokost eller påskefrokost, og forskellige slags sandwich, bagels og paninis. Og så er der inspiration til hurtige frokoster i f.eks. weekenden eller under hjemmearbejdet, f.eks. pitapizza, æggewraps og frokostsalater. Hop meget gerne ind og se, om du kan finde lidt inspiration derinde.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Du kan også finde min nye kogebog lige her. Den indeholder 317 siders inspiration til hverdagsaftensmad, og over 130 nemme opskrifter på aftensmad.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering