Tærte med spinat, porrer, ærter og chorizo

tærte med spinat

Tærte med spinat, ærter og chorizopølse

 

Tærte med spinat og porrer som smager skønt. Når porrer bliver bagt får det en sødme som er helt fantastisk i tærte. Denne porretærte er desuden med spinat, ærter, chorizopølse og en lækker blød æggemasse med ricottaost. Bunden er en grovere slags, som dog er dejlig fedtet og sprød. Jeg elsker at komme grahamsmel i min tærtebund, da det giver en mere sprød bund med mere bid end de helt hvide tærtebunde.

Vi får ret tit tærte, og også ret tit denne tærte med spinat. Den er nemlig super nem at lave, og fungerer glimrende som restemad. Lav gerne et par stykker når du alligevel er i gang og fyld fryseren op. Det gør det virkelig nemt og overskueligt en anden god gang, hvor fryseren byder på tærte som lige skal varmes.

 

Salat til tærte

Vi spiser næsten altid en salat til vores tærter. F.eks. kunne du lave denne simple spidskålssalat eller denne råkostsalat.

 

Opskrift på tærte med spinat

Bund

  • 2 dl grahamsmel
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 1 dl olie

 

Fyld:

  • 2 porrer
  • 2 dl frosne ærter
  • 3 håndfulde frossen spinat
  • 100 g. chorizopølse
  • 4 æg
  • 1/2 tsk. revet muskatnød
  • salt og peber
  • 250 g. ricotta ost

 

Sådan laver du porretærte

  1. Bland mel, salt og peber
  2. Kom vand og olie ved og ælt dejen. Kom den i en tærteform og stik med en gaffel et par huller i bunden
  3. Bag den ved 200 grader i 15 minutters tid imens fyldet laves.
  4. Hak porre og kom lidt olie på en pande. Svits porre, ærter, spinat og chorizoen på panden
  5. Bland i en skål æg, muskat, salt, peber og osten
  6. Kom nu pande-blandingen på bunden og efterfølgende æggeblandingen og giv tærten yderligt en lille halv time i ovnen. Tærten skal være gylden og fast.
  7. Pynt evt. din tærte. Jeg brugte persille, ærter og et par røde skovsyre blomster

 

Blend fyldet sammen til din tærte

Næste gang jeg skal lave denne tærte med spinat igen, vil jeg prøve at blende spinaten med i æggemassen, i håbet om at få en flot grøn tærte. Man kan også blende både ærter og porrer med, for at få en meget børnevenlig tærte. Det har jeg gjort i denne grønne tærte, som netop er et hit hos ungerne. Arthur får ikke noget galt i halsen, da alt er blendet ud. Og Noah kan ikke på samme måde sidde og sortere de grøntsager væk, som unger ellers ofte gør. Win win.
Opskriften rækker til 4-6 personer alt efter om I spiser salat til. Men 4 store stykker tærte med spinat i hvert fald. God fornøjelse

tærte med spinatporretærte
tærte med spinatporretærtetærte med spinat

Andre gode tærter

 

Instagram

For flere opskrifter og nem mad-inspiration, besøg meget gerne min Instagramprofil lige her. Her deler jeg også lidt om træning og bare lidt af hvert fra mit privatliv. I er meget velkomne til at følge med.

Kommentarer

  1. Den blev virkelig go. Ved ikke om jeg F det helt op ved at blande æg/ost mix med grøntsagerne inden jeg hælder det i formen? Er der en grund til at du hælder æg/ost mix over til allersidst?

    1. Åh dejligt. Nej du kan sagtens blande det. Grunden til at jeg hælder det over til sidst, er for at få dækket grøntsagerne helt – så de bages ordentligt. Men det tænker jeg sagtens man opnår ved at blande det inden også 🙂

  2. Har lavet denne her ofte men har altid snydt med bunden og købt den færdig 😉 Tænkte jeg ville lave bunden i dag men er det smør eller olie, der skal bruges? Der står smør i vejledningen men olie i selve ingredienslisten 🙂

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret