Her finder du en nem og hurtig vegetar madplan perfekte til travle hverdage. Madplanen er fyldt med smagfulde, grønne og nemme retter uden kød, som er velegnet til hele familien. Jeg har forsøgt at vælge nogle lidt hurtigere ud.

I denne uge kan du glæde dig til vegetarlasagne, der er fuld af masser af smag og bid. Lasagnen er proppet med champignon, spinat, ost mv, den smager så godt. Fordelen ved sådan en lasagne er også at du kan lave dig en stor god portion og spise rester dagen efter. Det giver dig altså mere tid i hverdagen. Hvis du kan overskue det, kan du også lave to portioner og lade den ene være mandags og tirsdagsretten til ugen. Den anden kan så være til en anden god gang – til fryseren. På samme måde kan du lave en ret onsdag, som også kan spises torsdag. Her har jeg valgt en risotto med tomat til jer. Også en virkelig dejlig vegetar ret.
Nem og hurtig vegetar madplan
- Mandag: Svampelasagne (lav dobbeltposition)
- Tirsdag: Rester fra mandag og grøn salat
- Onsdag: Risotto med tomat ( lav dobbeltposition) og flutes
- Torsdag: Rester fra igår
- Fredag: Pizza margherita ( lav dobbeltposition)
- Lørdag: Wraps med veggiedeller og peberfrugtdip ( som grønt er der købt blandet salat, cherrytomater og rødløg)
- Søndag: Genbrug rester, få tømt ud i dit køleskab. En god måde at spare lidt på budgettet.
Fredag skal I altså have pizza Margherita med ost og tomatsauce. Med indkøbslisten er der handlet ind til, at du selv kan lave pizzadejen. Den hjemmelavet pizzabund, synes jeg gør, at pizzaen bliver ekstra lækker. Men er tiden knap så køber du bare pizzadejen færdiglavet. Det er jo klart nemmest og hurtigst. Lørdag kan du lave dig en omgang madpandekager eller købe dig en omgang tortillas. Igen for at spare tid! Du kan fylde dem med en peberfrugtdip og hjemmelavede lækre veggiedeller. Et spar tid tip: køb en dip færdiglavet, f.eks. en pesto eller hummus. Og køb frosne falafler, du lige varmer. Det kan hvert fald være en måde at gøre det endnu nemmere og endnu hurtigere på.
Indkøbsliste til nem og hurtig vegetar madplan
Grønt:
- 800 g champignon eller en anden type svampe
- 1 net rødløg, 1 net almindelig løg, 1 net hvidløg
- frisk chili
- Frisk spinat (ca. 500 g)
- 2 poser blandet salat
- 5 økologiske citroner
- 1 bundt frisk timian, frisk basilikum, frisk persille
- 500 g tomater
- 1 bakke cherrytomater
- 1 bundt porrer
- 3 peberfrugter (vi brugte orange)
- 1 pose nødder (vælg din favorit blandt, mandler, solsikkekerner, og pecannødder – det skal bruges i den grønne salat tirsdag).
Mejeri:
- 1 pakke smør
- 1 bakke æg
- 1 pakke gær
- 1/2 liter fløde
- 1 liter mælk
- 3 poser revet mozzarella
- 1 blok fetaost
- 1 pakke mascarpone
- 1 pakke parmasan
- 1 bøtte creme fraiche
Andet:
- Revet muskatnød, sukker, tørret oregano, cayennepeber, salt og peber
- 1 flaske hvidvin
- 1 flaske balsamico
- 1 tube tomatpuré
- olie
- Agavesirup eller flydende honning
- dijonsennep
- 1 pose mel (2 kg)
- 1 pose grahamsmel
- 1 pose havregryn
- HUSK loppefrøskaller
- Lasagneplader
- 1 glas tahin
- 1 glas mango chutney
- 600 g risotto ris
- 3 dåse hakket tomat
- 1 pakke bouillonterning ( vi bruger grønsagsbouillon)
- 2 flutes
Min kogebog med hverdagsmad og madplaner
Min kogebog er fyldt med masser af inspiration til grønne nemme retter, og indeholder blandt andet også madplaner med indkøbslister lig denne. Hvis du har lyst til at se nærmere på min kogebog, kan du gøre det her her. Jeg synes, det kan være rart at have mine mest brugte opskrifter på hånden, hvis du tænker det samme, så kan du købe min kogebog her.
Se flere vegetar madplaner her eller bliv inspireret i min guide med vegetar aftensmad
Kommentarer