Myslibarer med peanutbutter og appelsin

Reklame for Kornkammeret

Myslibarer med peanutbutter, honning og appelsin. Disse barer er perfekte i madpakken, på skovturen eller hvis man bare har brug for lidt sødt til kaffen. De er nemme at lave og smager så godt. Jeg håber I kan bruge min opskrift på myslibarer

Myslibarer
Myslibarer

Myslibarer med peanutbutter og appelsin

 

Jeg har været så heldig at modtage lidt forskellige produkter fra Kornkammaret, som jeg har testet, og brugt i nogle opskrifter. Jeg har bl.a. brugt en mysli i et par myslibarer, som er helt perfekte at tage med på farten som et mellemmåltid. Myslibarerne er med appelsinskal- og saft, peanutbutter og så har jeg tilføjet lidt mørkt chokolade til dem. De er vildt nemme at lave, især når du har en mysli stående, som blot kan tilføjes og så smager de bare vildt godt.

Jeg laver oftest næsten alt fra bunden, da jeg elsker at lave mad og på den måde kan få min mad lige som jeg ønsker det. Jeg kan selv præge sundhedsværdien og ikke proppe mig med ekstra unødvendigt tilsat sukker. Dog har jeg det en anelse anderledes med produkterne her, da Kornkammeret netop har fokus på sundhed. Alle deres produkter er 100 % økologiske og appellerer derfor rigtig godt til folk som netop ønsker rene, naturlige og endda miljøvenlige fødevarer til dagligdagen.

Korn har i flere århundrede dannet basis for en god og nærende kost, og det bliver hjemme hos mig brugt flittigt i alt lige fra brød og bagværk til mysli og grød. F.eks. har jeg også bagt de her grove mysliboller med æble og kanel
Jeg håber I kan bruge opskriften og har lyst til at give den et forsøg :o) Her blev til 16 barer.

 

Opskrift på myslibarer

 

  • 200 g. müsli fra Kornkammeret
  • 1 appelsin
  • 3 spsk peanutbutter
  • 3 spsk honning
  • 3 spsk kokosolie
  • 1/2 tsk salt
  • 10 bløde dadler
  • 50 g. mørk chokolade (jeg brugte chokoladedråber) + 30 g til toppen

 

  1. Smelt de 30 g. mørk chokolade til toppen (jeg brugte et vandbad til at smelte chokoladen)
  2. Kom müsli i en skål
  3. Riv skallen fra appelsinen og kom ved og pres efterfølgende saften ved
  4. På en pande kommes peanutbutter, honning, kokosolie og salt, som varmes op ind til det er smeltet.
  5. Lad blandingen køle lidt af imens du moser dadlerne med en gaffel, og hakker chokoladen groft (med mindre du også vælger dråber)
  6. Kom blandingen hen over müslien, tilføj de moste dadler og den mørke chokolade og mos det godt rundt med hænderne
  7. Mas “dejen” ud på et stykke bagepapir (på et skærebræt) til det danner en stor firkant på ca. 1 cm højde
  8. Hæld den smeltede chokolade over og stil brættet i køleskabet i en times tid, så barerne sætter sig.
  9. Skær nu den store firkant ud i mindre barer, jeg fik 16 stk ud af det.

myslibarer
myslibarer

Andre mindre kager

Hvis du elsker barer, kugler, muffins og andre små snack, som de her – så kan det være du skal prøve en af følgende:

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret