Madplan uge 47

Her får du en madplan til uge 47 fyldt med grønne, simple hverdagsretter og gode klassikere, som hele familien kan lide. Ugen byder blandt andet på hjemmelavede madpandekager med kylling og grønt, en cremet indisk dahl, madvafler med lækkert fyld, klassiske tarteletter med høns i asparges og en mættende orzosalat med kyllingedeller. Hvis du vil lave det hele, har jeg samlet en indkøbsliste, der passer til – du finder den nederst i indlægget.

madplan uge 47

Madplan uge 47

Madplanen er tænkt til en familie på 2 voksne og 2 børn. Har I større børn – eller bare god appetit – kan det være en idé at handle lidt ekstra ind til nogle af dagene. Kig indkøbslisten igennem og justér efter jeres behov. Er I kun to, får I til gengæld nemme rester til madpakkerne næste dag. Jeg håber, madplanen kan give jer inspiration til en uge med god energi, nærende retter og masser af smag og variation. Rigtig god uge 47!

 

Mandag kan du glæde dig til en omgang madpandekager. Smør dem med en creme fraiche dressing, kom plukket kylling på (kylling du koger og trækker fra hinanden). Samt lidt grønt, f.eks. salat, agurk, gulerod, rødløg og cherrytomater. Jeg har også toppet dem med lidt chilimayo. Spis rester tirsdag, derfor – lav rigeligt med pandekager (gerne dobbeltportion) samt kog rigeligt med kylling (600 g cirka). Alt dette er tilføjet på indkøbslisten.

Onsdag finder du en lækker omgang vegetarisk dahl med linser. Top med mandler, frisk koriander og creme fraiche.

Torsdag kan du finde de her blomkålsvafler på planen. Jeg foreslår at toppe dem med en flødeostecreme med hvidløg og komme tomater, rucola og basamicoglace på (se fyldet her) På billedet ovenfor er fyldet det samme som du finder i pandekagerne. Det kan du også.

Fredag.. tarteletter (bundene er blot købte), men en ægte favorit hos ungerne, i hvert fald her hjemme.

Lørdag her kan du spise dig en god mættende salat – f.eks. denne i selskab med kyllingefrikadeller.

Søndag: tøm køleskabt og lav dig et dejligt søndagsmåltid ud af alle resterne fra ugen.

Indkøbsliste til madplan uge 47

Grøntsager

  • Et par økologiske citroner
  • 1 bundt purløg
  • 1 salat, evt. hjertesalat
  • 1-2 agurker
  • 1 pose gulerødder
  • 1 pose rødløg + almindelige løg
  • 1 peberfrugt
  • 1 spand cherrytomater
  • 1 net hvidløg
  • 1 pose frisk ingefær
  • 1 pakke æbler
  • Et par avocadoer
  • 1 pakke frisk rød chili
  • 1 bundt persille, dild og koriander
  • 1 blomkål
  • 1 bakke tomater
  • 1 pose rucola

 

Kød og vegetar

  • 600 g kyllingebryst
  • 500 g hønsekød fra frost
  • 400 g hakket kyllingekød

 

Mejeri

  • 1 bakke æg
  • 1 pakke smør
  • 1 liter mælk
  • 1 bøtte cremefraiche
  • 1 pose revet ost (mozzarella eller cheddar)
  • 1 bakke flødeost neutral smag
  • 1 pakke fetaost

 

Konserves og kolonial

  • 1 flaske olie
  • 1 pose grahamsmel
  • 1 pose hvedemel
  • 1 pose havregryn
  • 1 pose sukker
  • Lidt sød sennep
  • Chilimayo
  • 1 glas mayo
  • 1 dåse kokosmælk
  • Lidt lys sirup
  • Lidt æbleeddike
  • 1 pose orzo (kan erstattes af bulgur, couscous eller pasta)
  • 1 glas eller dåse hvide asparges
  • 1 pose røde linser
  • 1 flaske tomatpassata (700 ml)
  • 1 pose mandler
  • 1 pose pinjekerner
  • 1 flaske balsamicoglaze
  • 1 pose tarteletskaller

Krydderier

  • Salt og peber
  • Koriander
  • Spidskommen
  • Paprika

 

Instagram

Husk også at I er altid er velkomne til at følge med ovre på min instagramprofil. Her er masser af inspiration til nemt og sundt hverdagsmad

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret