Madplan til uge 11 er fyldt med retter med masser af smag. Der er bl.a en indisk simreret med kylling og en krydret gulerodssalat på planen
Så er madplanen til næste uge klar. Som sædvanligt kommer jeg med nemme og sunde hverdagsretter til hele ugen. Her er fokus på at genbruge råvarerne, både for at gøre det nemt og billigt, og for at undgå madspild. Retterne passer til en lille familie på 2 voksne og 2 børn (eller 2 voksne, hvor der så er madpakker til dagen efter).
I denne uge har jeg valgt lidt indisk simremad ud til jer, der er en masse grøntsager på programmet og i weekenden kan I se frem til hjemmelavet burger og sød kartoffelfritter. Desuden har jeg lagt et link ind til en dessertopskrift, hvor råvarerne fra madplanen kan bruges. Nederst medfølger end indkøbsliste, som du kan printe ud. Rigtig god fornøjelse og god uge 11 til jer.
Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Det er helt gratis og uforpligtende. Du får blot de her madplaner sendt ud på mail hver weekend. Det foregår lige her
Madplan til uge 11
- Mandag: mulligatawny (lækker indisk simremad med kylling)
- Tirsdag: rester fra igår
- Onsdag: naanbrød med falafler, tzatziki og grønt
- Torsdag: rester fra igår
- Fredag: bagte kyllingebryst med hvidløg og rosmarin + gulerodssalat
- Lørdag: hjemmelavet burger med pulled beef og tzatziki
- Søndag: rester fra hele ugen, du har sikkert ret meget tilbage i dit køleskab, som du kan genbruge i aften
Indkøbsliste
Grønt:
- 3 peberfrugter
- 2 løg og 2 rødløg samt 1 net hvidløg
- 1 pose gulerødder
- 1 pakke frisk chili (røde)
- 1 lime eller citron
- 1 agurk
- 1 avocado
- frisk koriander, persille og rosmarin
- 1 bakke cherrytomater
- 1 salathoved til burger
- 2 søde kartofler
- 1 appelsin
- 1 granatæble
Mejeri:
- 1/2 liter madlavningsfløde eller piskefløde
- 1 bøtte skyr eller cremefraiche
- 1 bakke æg
- 1 pakke gær
- 1 liter A38 eller andet surmælksprodukt
- 1 feta eller salatost
Kød og fisk:
- ca. 1 kg kyllingebryst (det er til tre aftener)
- 1 pakke pulled beef (kan købes færdigt og du kan fint erstatte det med pulled pork)
Andet:
- salt, peber, gurkemeje, spidskommen, koriander, karry, kanel, kardemomme og vaniljepulver eller vaniljesukker
- 1 pose grahamsmel og hvedemel samt kamutmel (hvis du vil, brug sagtens hvedemel i stedet)
- 1 pakke havregryn
- 1 pose mandler
- 1 bøtte bagepulver
- 1 pose tørrede dadler
- 1 pose nigellafrø
- 1 flaske olie
- 1 flaske soyasauce
- 1 glas soltørret tomat i olie
- 1 dåse hakket tomat
- 1 dåse ferskener i sukkervand
- 1 dåse kikærter
- 1 bøtte agavesirup eller honning
Hvad med noget sødt til weekenden
Jeg foreslår kanelsnurrer
Super lækre retter, den i indiske simreret skal helt sikkert prøves. Har lige lavet madglad, og handlet på Nemlig til den kommende uge – super nemt, og god start på den kommende uge…
Hej Louise. Ej hvor godt 🙂 Det er jeg super glad for! Håber du kan lide retterne så 😀