Kælderrenovering og før- & efterbilleder

Kælderrenovering, i indlægget her har jeg delt en masse omkring den renovering vi har fået foretaget af kælderen. Jeg forsøger at beskrive mig (så godt jeg nu kan) igennem de forandringer vi har lavet. Jeg viser en masse før og efterbilleder – så håber det kan bruges. Hvis I står overfor en kælderrenovering, good luck – det er en ordentlig mundfuld. I hvert fald hvis den skal graves ud og de skal lægges gulvvarme osv.

kælderrenovering

Kælderrenovering, før og efterbilleder

 

Vi bor i et meget gammelt hus fra 1910 som indeholder 3 etager, en førstesal hvor vi sover og har badeværelse. En stueetage hvor vi opholder os mest, med køkkenalrum og stue samt udgang til terrassen. Og så har vi den klassiske kælder, som vi bruger på gæsteværelse, et trænings-behandlingsrum, toilet og vaskerum/bryggers. Hele huset har fået en ordentlig overhaling da vi flyttede ind sidste år. Jeg har tidligere lavet lidt før & efter indlæg herinde. F.eks. har jeg tidligere vist gangens store forvandling og køkkenets store forvandling. Nu tænker jeg det er kælderens tur – så her deler jeg lidt inspiration til en kælderrenovering.

 

Kælderens forvandling

Kælderen har vi fået gravet ud, så vi har fået omkring 40-50 cm højere til loft. Vi har fået gulvvarme i hele kælderen og selvfølgelig nye gulve. I gang og begge værelser har vi laminat “træ”gulve og dem er vi rigtig glade for. De ligner meget trægulve og er glatte og dejlig nemme at holde. I bryggerset har vi nogle billige klinker fra Silvan til 149 kr pr kvadratmeter. I toilettet har vi brugt resterne fra de fliser vi købte til badeværelset oven på. Det er nogle lidt dyrere italienske nogle til 600 kr pr kvadratmeter og helt ærligt, – der er altså ikke den store forskel på dem. Haha! Men vi startede med at smide utrolig mange penge i de andre etager og har derfor sparet alt vi kan på materialer til kælderen.

 

Isolering, vægge og lofte

Vi har fået lagt lidt isolering udvendigt rundt om hele hytten og har fået pudset væggene op og malet dem. Alligevel ligger der lidt restfugt tilbage i de gamle vægge, som vi arbejder på at få helt ud, så vi endnu engang kan male dem. Derfor ser væggene sådan lidt kælder-agtige ud på billederne.

Loftene er lavet på ny og vi har lagt spots i gangen. I de andre rum (bryggers og toilet) har vi købt nogle flade lamper, så man ikke får dem ned i hovedet når man går rundt. Til de to værelser har vi købt lidt pendler og væglamper fra Ikea.

 

Trappen, vinduer og ekstra opbevaring

Trappen har fået et ekstra trin, er blevet sat fast i væggen igen (den var faldet ud). Vi har pillet gamle grimme gulvtæpper af trinene og fået gamle fine planker frem som er blevet slebet. Og så er gelænderet blevet malet igen.

Vinduerne er kun blevet malet, da de var i fin stand. Døren ned til kælderen er heller ikke skiftet ud. Her mangler vi så et eller andet trin ned til gulvet, da døren nu svæver lige højt nok. Ind til værelserne har vi fået nye døre, men har forsøgt at bevare det gamle look i de nye vi har valgt. Håndtagene er på samme måde nogle messing – gamle agtige nogle

Vi har sat skabe op der hvor man kommer ned af trappen, de er fra ikea. I det længst til højre har vi ekstra køl og frys. På gulvet har vi et tæppe jeg købte i en boligbutik i Silkeborg, kan simpelthen ikke huske mærket.

 

Toilet og bryggers

Vi har fået helt nyt toilet, med fliser fra Flisegalleriet Hesselhøj. Vasken er fra Ikea. Toilettet er fra Geberit. Spejlet er også fra Ikea. Bryggerset er også fra Ikea, vaskemaskinen er en ASKO og tørretumbleren har vi beholdt fra de tidligere ejere. Men den trænger nok også til at blive skiftet.

Vi mangler stadig lidt hernede, er det ikke altid kælderen man slutter med at gøre færdig? Vi mangler at få dækket rør til, at få malet en sidste gang. Få det trin der ude i bryggerset og så har jeg stort set ikke gjort noget ved behandlingsrummet. Det kunne jeg godt tænke mig at få indrettet hyggeligt med stole, et stort tæppe, planter osv. Men det kommer nok, vi skal lige have sparet lidt mere op.

 

Billeder af vores kælderrenovering

Men her er en masse billeder der alligevel viser at forandringen har været ganske stor.

 

〈 Trappen og gangen nu 〉

kælderrenovering kælderrenovering

kælderrenovering

kælderrenovering

kælderrenovering

〈 Trappe og gang før og under renoveringen 〉

〈 Et af værelserne før og undervejs 〉

〈 Toilettet 〉 kælderrenovering

〈 Toilettet undervejs 〉

〈 Gæsteværelse/ drengeværelse 〉

kælderrenovering

〈 Så sådan her ud før 〉

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre mad, træning, familieliv og boligbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage bl.a. mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Tak for super inspiration! Det ser virkelig flot ud. Hvilket gulv har I lagt? Og hvad var lofthøjden hhv. før og efter renoveringen? Dbh. Mette

    1. Mange tak 🙂 Vi har faktisk bare et laminatgulv i kælderen her + en flise i bryggerset.
      Før var den omkring 185, måske 175 i døren – ikke meget plads i hvert fald 😉
      Her efter er den vist på 215..

  2. Super fedt indlæg Julie! Virkelig en fin kælder i har fået 🙂
    Må man spørge hvad sådan en omgang ca. er løbet op i? vi overvejer nemlig at give vores kælder samme omgang for at få mere glæde ud af den? Men det er mega svært at vide, hvor meget man lige skal spare op inden 🙂

    1. Mange tak Louise 🙂 Jeg er faktisk snart lidt i tvivl, da det hele gled lidt sammen ift. økonomi og huset. Vores håndværkere arbejdede lidt hist og pist de forskellige steder, så ift. deres løn er jeg lidt i tvivl.
      Men jeg tror vi er i underkanten af 1/2 million for den kælder der 😉 Med alt..

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret