Jægergryde

Relame for Fødevarestyrelsen

Jægergryde med pølser, grisekød, godt med grøntager og en krydret flødesauce

jægergryde

gryderet

Jægergryde

 

Denne opskrift på en lækker cremet gryderet er lavet i forbindelse med et samarbejde for Fødevarestyrelsen, hvorfor jeg har markeret det som reklame. Ovre på min Instagramprofil laver jeg nemlig lige nu en kampagne med fokus på bedre dyrevelfærd. I er velkomne til at hoppe over forbi for at høre mere om Dyrevelfærdsmærket. Her får I en opskrift hvor jeg bruger grisekød, der netop er markeret med sådan et dyrevelfærdshjerte (eller hele 3 hjerter) som viser hvor godt de her dyr har haft det.

Gryderetten er med svinekød i tern, pølser, bacon, en masse grøntsager og en paprika-flødesauce. Den er cremet og fyldig, fuld af smag og så har den masser af bid fra grøntsagerne. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af på jægergryde.

Jægergryde

Opskrift til 6 personer

Ingredienser

  • 2 skalotteløg
  • 2 store fed hvidløg
  • 200 g champignon
  • 350 g blomkål
  • 1 gul peberfrugt
  • olie til stegning (jeg bruger olivenolie)
  • 300 g svinekød i tern
  • 100 g bacon (kan undlades)
  • 180 g pølser
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2 store spsk. tomatpuré
  • Lidt cayennepeber
  • 2 spsk. paprika + godt med salt og peber (i alt - fordeles over kød, grønt og sauce)
  • 1/4 liter piskefløde

Tilbehør

  • Ris

Sådan gør du

  1. Klargør grønt: jeg hakkede løg og hvidløg fint, men holdte champignon, blomkål og peberfrugt i lidt større stykker
  2. Brun svinekød af i lidt olie på en pande og drys med en smule salt, peber og paprika. Tag det fra igen, det skal blot brunes – men være råt inden i. Læg det til side og steg så bacon og pølser på panden.
  3. I en wok svitses grøntsagerne af i lidt olie til de falder sammen (ca. 5-7 minutter), drys også disse med salt, peber og paprika.
  4. Kom herefter svinekødet tilbage her til samt pølser (skåret i skiver) og bacon.
  5. Vend det rundt og tilføj så hakket tomat, tomatpuré, cayenne + lidt ekstra paprika, salt og peber
  6. Lad det simre i 15 minutters tid, imens kan du sætte ris over.
  7. Kom fløde i retten og smag til om det mangler krydder. Server med de kogte ris.

Bedøm denne ret

jægergryde

Justeringer og små ændringer i retten

Jeg skriver næsten altid i mine opskrifter hvad du kan skifte ud i retterne. Jeg vil så gerne ramme retter hvor du kan tømme køleskabet, og hvor du ikke nødvendigvis skal handle alverdens ind. Så hvis du har nogle grøntsager i din køleskabsskuffe, så bare brug dem i stedet for. Det kan også være du ikke bryder dig om blomkål, så undlader du selvfølgelig bare dette. Men elsker du f.eks. kartofler, så server dette til frem for ris.

Brug gerne gulerod, squash, aubergine, grønne bønner eller broccoli her i, hvis du har dette liggende. Du kan sagtens skifte piskefløde ud med en madlavningsfløde. Du kan bruge cocktailpølser frem for almindelige pølser eller du kan bruge stærk oksekød frem for svinekød. Der er en masse muligheder med denne jægergryde for at ramme din favorit gryderet.

 

Andre lækre gryderetter

Jeg har en helt masse gryderetter her på siden, jeg elsker simpelthen den slags mad. Så hvis du mangler inspiration, så tjek evt. nogle af disse ud:

jægergryde

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Hej
    Jeg syntes ikke helt jeg kan læse hvornår du blander grønsagerne med de andre ingredienser

  2. Den bedste gryderet jeg har lavet! 🌟 Og med finthakket grøntsager opdagede børnene dem slet ikke 😅

  3. Du inspirerede mig lige til vores aftensmad i aften. Virkelig lækkert ret! Jeg glæder mig allerede til rester i morgen. Jeg brugte dog svinemørbrad, hvilket måske var derfor retten mindede ret meget om mørbradgryde, Men det tænker jeg måske, den havde gjort under alle omstændigheder med de ingredienser. Dog var det lækkert med et grønt twist i retten. Vi kommer helt sikkert til at lave den igen. Tak for igen at lave en dejlig opskrift Julie 🙂

    1. Hej Sabrina. Mange tak for din kommentar, dejligt den kunne bruges 🙂 Ja den minder ret meget om mørbradgryde. Men elsker også sådanne gryderetter 😀

Vis alle kommentarer (9)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret