Sund marcipan uden sukker
Her er en simpel og lynhurtig opskrift på hjemmelavet sund marcipan. Det behøver slet ikke være bøvlet at lave sin egen marcipan, man kan altså sagtens undlade det her med at smutte mandler (hader det)! Det eneste er at ens marcipan bliver en anelse mørkere, men den smager altså så skønt alligevel.
Det tog mig ca. 7 minutter at lave en omgang marcipan, som man så efterfølgende kan bruge til alverdens opskrifter. Jeg kommer her med 2 små idéer og deler selvfølgelig opskriften på selve marcipanen.
Håber I kan bruge den. Her er nok til sådan en rulle som på billedet, ca. 200 g. Jeg har skrevet at den er sund, i hvert fald noget sundere end købevarianten. Der er stadig lidt rørsukker i, men det er betydelig mindre end når man køber marcipan.
Opskrift på hjemmelavet sund marcipan
- 150 g mandler
- 1 tsk. mandelessens
- 1 spsk. vand
- 50 g rørsukker
- 2 spsk. honning
- Flourmelis til udrulning på bordet
- Kom mandler i en minihakker eller foodprocessor og kør til det er mel
- Kom mandelessens, rørsukker og honning ved og giv den en tur mere
- Pres marcipanen sammen i lidt flourmelis og læg den på køl til den skal bruges
Bagte marcipan-småkager med kanel og rørsukker
- 100 g hjemmelavet marcipan
- 2 tsk. kanel
- 2 tsk. rørsukker
- Tag halvdelen af marcipanen og del den i en masse små kugler
- Pres dem flade og drys med kanel og rørsukker
- Bag ved 180 grader i 5 minutters tid
Marcipanbrød med hjemmelavet nougat og pistacie
- 100 g hjemmelavet marcipan
- 50 g hjemmelavet nougat
- 50 g hvid chokolade
- 2 spsk. pistacienødder
- skal fra 1/2 økologisk citron
- Brug den anden halvdel og rul den så tynd som muligt, uden den knækker
- Læg nogle stykker nougat inden i, og rul marcipanen omkring. Hvis den går i stykker, så tryk den blot godt sammen omkring nougatten
- Smelt lidt hvid chokolade og dæk brødet hermed
- Hak lidt pistacie og kom dette samt citronskal hen over
- Lad chokoladen sætte sig og skær den i skiver
Andre juleopskrifter
Hvis du også elsker julen og alle de her fantastiske jule-bage opskrifter, har jeg nogle stykker du skal prøve. F.eks. mine juleboller som er søde og dejlig bløde med masser af smæk fra appelsinskal og julekrydderier. Kringle med en marcipanremonce, klassiske sprøde krydrede pebernødder. Eller denne julekage med appelsin og honning
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer