Flæskestegssandwich

Flæskestegssandwich – eller ribbensandwich. Det er jo faktisk lidt af en fejl, at den ikke er kommet på bloggen før nu, for det er sørme lækkert! Og nu, hvor vi går ind i en periode med julefrokoster og familie-kom-sammen, hvor man kunne ske at have en rest flæskesteg til overs, så er flæskestegssandwich perfekt.

Opskrift flæskestegssandwich

Hovedingrediensen i flæskestegssandwich er selvfølgelig flæskesteg (du kan også lave sandwich med ribbensteg – proceduren er den samme). Det kan være en frisklavet steg eller en rest, som lige lunes. Du finder en opskrift på en saftig, langtidsstegt flæskesteg med sprøde, poppede svær her. Du kan selvfølgelig sagtens købe dig til rødkål og syltede agurker, men det er også nemt at lave det selv. Her finder du opskrifter på rødkål.

De syltede agurker er lavet med 1/2 agurk som jeg skar i skiver og kom i et glas. I en gryde varmede jeg kort 1 dl eddike + 3 spsk. sukker op og hældte det over agurkerne. Lad dem ligge her i en times tid, så er de klar til spisning.

Hvis du selv vil bage burgerboller, så har jeg også en nem opskrift på brioche-burgerboller.

Ingredienser

PR. SANDWICH

  • 1 burgerbolle
  • 1 spsk. mayo
  • 3-4 store spsk. lun rødkål
  • 1-2 skiver flæskesteg
  • et par skiver syltede agurker

Sådan gør du

  1. Flæk burgerbollen og smør både over og under med mayo
  2. Kom lidt rødkålssalat på bunden
  3. Skær et par skiver flæskesteg, og kom dem oven på rødkålen
  4. Kom et par syltede agurker over, klap sammen og spis

Bedøm denne ret

flæskestegssandwich

Andre burgere/sandwiches ala flæskestegssandwich

  • En anden klassiker er frikadellesandwich. Her kan man jo også sagtens trylle resterne fra julefrokosten om til lækre sandwich. Jeg har brugt bløde gulerodsbrud, men almindelige burgerboller kan jo også sagtens bruges. Og ellers er ingredienserne faktisk de samme; en mayo-smurt bolle, rødkål og syltede agurker. Ligesom flæskestegssandwich ville en omgang frikadellesandwich være en udsøgt frokost til weekenden.
  • Pulled pork burger med coleslaw er også rigtig weekendmad og oplagt at servere for gæster en lørdag aften.
  • Et bud på en lidt mere frisk – og slet ikke julet – sandwich kunne være bagels med kylling og bacon med karrydressing. I hjemmelavede bagels, som har en sprød, sej skorpe og en blød midte. De kan virkelig anbefales, hvis du ikke har prøvet at lave bagels selv.

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret