Hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål eller varm rødkålssalat, helt perfekt til f.eks. frikadelle sandwich eller til julemaden, frikadeller eller flæskesteg.

hjemmelavet rødkål

Hjemmelavet rødkål

 

Her er en opskrift på nem hjemmelavet rødkål, et frisk rødkål som jeg har snittet fint og kommet i en gryde med lidt smør, salt, sukker og en smule edikke. Det er super nemt at lave sit eget, det smager så meget bedre end det man køber og så ved man også hvad man får i sin krop. Man undgår en masse tilsætningsstoffer og man kan selv bestemme både smag og tekstur på sit rødkål.

 

Hjemmelavet rødkål

Opskrift til 6-8

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 400 g rødkål
  • 2 spsk. smør
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 dl eddike

Sådan gør du

  1. Snit rødkål fint, jeg bruger et mandolinjern
  2. Kom smør i en gryde og lad det smelte.
  3. Kom rødkål ved samt salt, sukker og eddike
  4. Vend det rundt i 5 minutters tid, til det falder let sammen og server. Jeg kan godt lide at der stadig er bid, og det ikke er helt blødt. Men hvis du foretrækker helt blødt rødkål som falder sammen, så giv det lidt længere tid.

Bedøm denne ret

Rødkål med smag

Du kan sagtens tilføje en masse smagsvarianter til din varme rødkål. F.eks. kanel, stjerneanis, allehånde, nelliker og laurbærblade. Jeg har blot lavet den simpel her, da jeg brugte den til frikadelle sandwich. Når jeg laver det juleaften, kommer jeg lidt flere krydderier i – da jeg synes det passer super godt til julemenuen. Du kan også komme lidt appelsinskal i, eller lakridspulver.

 

Grovere tekstur i din hjemmelavet rødkål

Det gode ved sådan en omgang hjemmelavet rødkål er også at man selv bestemmer tekstur og smag. Jeg snitter rødkålen på et mandolinjern, så det giver fint. Dog er det stadig en del grovere end det man køber i butikkerne. Det er nærmest blendet, og jeg foretrækker klart noget bid i min hjemmelavet rødkål. Desuden giver jeg det kun kort tid i gryden, da jeg godt kan lide at der stadig er bid. Her kan du jo sagtens give det længere tid end hvad jeg gør.

 

Opbevaring af hjemmelavet rødkål

Efter det er kølet af, kommer jeg det i en lufttæt beholder (et marmeladeglas). Jeg opbevarer det i køleskabet, her kan det holde sig 4-5 dage. Når jeg spiser det, varmer vi det lige kort. Enten i gryden igen eller i en mikrobølgeovn.

 

Opskriften på de her lækre frikadellesandwich med varm rødkål kommer meget snart herind også. De er lavet på gulerodsbrud og med saftige hjemmelavede frikadeller. Mums

rødkål

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret