Burger med karamelliserede løg og bagte tomater

Her får du en opskrift på en stjernegod burger, hvis jeg selv skal sige det. En burger med karamelliserede løg og bagte tomater. Den er med oksekødsbøffer, de her syrlige og søde bagte tomater og så både karamelliserede løg og ristede løg. Man får lige som lidt af det hele med denne burger. Lav en plade pommes til og så er alle mand da vist glade og tilfredse over (fredags?) menuen.

Burger med karamelliserede løg og bagte tomater

Burger med karamelliserede løg og bagte tomater

 

Hvis du mangler en opskrift på en snasket burger med det hele, så prøv at giv denne her et skud. Selve burgerbollerne kan du bage selv, men man kan selvfølgelig også købe sig til sine burgerboller. Vælg gerne brioche burgerboller. Så er de smurt med en klassisk mayo, en chilimayo eller aioli kan sagtens bruge. Evt. også en tzatziki. Så er der rucola i og en saftig bøf i og og og.. Nu til de bedste og vigtigste sager i din burger: en hjemmelavet løgkompot / karamelliserede løg. Nogle bagte tomater og hjemme-ristede løg. Her er simpelthen bare det hele. Syre fra tomaterne, sødme fra de karamelliserede løg, sprødhed fra de ristede løg. Saftighed fra tomater og bøf og blødhed fra burgerbollen. Mega lækkert! Snup lige opskriften her

Burger med karamelliserede løg og bagte tomater

Opskrift til 4 burgere

Burgerbollerne er lavet efter denne opskrift, dog hvor 150 g af hvedemelet er skiftet ud med grahamsmel.

Løgkompot er lavet sådan her, bare med almindelige hvide løg i stedet for rødløg. Og uden frisk timian.

De ristede løg er lavet sådan her

Samlet tid

2 timers tid i alt

Ingredienser

  • 4 burgerboller
  • 4 spsk. mayo
  • 1/2 bakke rucola
  • 250 g hakket oksekød + olie til stegning, salt og peber
  • 15 cherrytomater + olie, salt og peber
  • 1/2 portion løgkompot
  • lidt mindre end 1 portion ristede løg

Sådan gør du

  1. Hvis ikke du køber dig til burgerbollerne, skal de bages først. Følg opskriften der er linket til
  2. Så skal der laves løgkompot og ristede løg. Begge dele kan sagtens laves god tid inden burgerne samles, gerne dagen inden.
  3. Lav dine bagte tomater: tænd ovnen på 160 grader. Skær tomaterne i halve og kom dem i et fad med lidt olie, salt og peber. Bag i 20 minutters tid
  4. Lav dine bøffer ud af den hakkede oksekød. Krydder godt med salt og peber på begge sider og steg dem på panden i olie.
  5. Saml dine burgere ved at skære bollen over, smør både over og under med mayo. Kom lidt rucola på, så en bøf. Så løgkompot, de bagte tomater og top med ristede løg. Luk låget på og server

Bedøm denne ret

Video af burger med karamelliserede løg og bagte tomater

Burger med karamelliserede løg og bagte tomater

Server fritter til

Hvis du ønsker at servere lidt pommes til, kommer der her et par forslag til nogle af mine favoritter.

 

Vegetar burger

Skift gerne bøffen hvis du synes. Jeg har f.eks. også en opskrift på rødbedebøffer her, hvis du gerne vil undvære kødet.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret