Buddha bowl – 2 opskrifter på skønne Buddha bowls

Her kommer 2 forskellige opskrifter på lækre og mættende Buddha bowls. Den ene er mellemøstlig og med krydrede bagte sød kartoffeltern og kikærter, en tahindressing o grønkål og avocado. Den anden Buddha bowl er med kylling og ananas, den er mere asiatisk inspireret.

buddha bowl

buddha bowlBuddhabowl med et twist af det mellemøstlige køkken.

 

Mellemøstlig buddha bowl

 

Her er en opskrift på en Buddha bowl med alt muligt skønt efterårsmad i. Jeg lavede oprindeligt denne omgang frokost sammen med Josephine fra A tasty Lovestory, det gjorde vi i den periode hvor min madlede og kvalme var ret fremtræden i graviditeten. Den smagte virkelig skønt, men jeg har efterfølgende haft det lidt anstrengende med at skrive de indlæg med maden fra denne periode, da jeg bliver mindet om følelsen igen. Så derfor har jeg først fået skrevet indlægget færdigt nu.

Denne Buddha bowl – som måske i virkeligheden “bare” er en salat er er bare alt for god til ikke at dele, blot fordi min appetit var lidt skør her. Så selvfølgelig skal I have opskriften. Her er både ristede kikærter, bagte søde kartofler, grønkål, avocado og andre gode sager.
Du kan jo sagtens justere, så den passer dine smagsløg og det dit køleskab byder på. F.eks. kan du skifte kikærterne ud med andre bælgfrugter, evt. kidneybønner. Du kan også skifte de søde kartofler ud med græskar, butternut squash eller blomkål. Hvis du elsker peberfrugt, agurk, rødløg eller noget helt andet – i med det.

Opskriften rækker til 2 skåle, – frokost til 2. Skåle fuld af sundhed og lækkerhed.

Buddhabowl

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Buddhabowl

  • 1 dåse kikærter + 2 spsk. lys tahin + 1/2 tsk. salt + 1 tsk. paprika
  • 1 stor sød kartoffel + 1-2 spsk. olie + 1/2 tsk. salt + 1 tsk. paprika
  • 1 avocado + sesam
  • 100 g grønkål + 1-2 spsk. olie + 1/2 tsk. salt + lidt peber
  • 10-15 stk. cherrytomater
  • 50 g fetaost eller salatost (jeg bruger næsten altid puck ost)

Tahindressing

  • 3 spsk. lys tahin
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1/3 tsk. salt + lidt peber
  • 1/2 fed presset hvidløg
  • 1/2 dl vand

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Dræn dåsen med kikærterne for vand og kom dem i en skål sammen med tahin, salt og paprika.
  3. Vend kikærterne godt rundt i ovenstående og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Skær den søde kartoffel i mindre tern og hæld lidt olie, salt og paprika ud over dem. Læg dem ved siden af kikærterne på bagepladen
  5. Bag begge dele i ovnen i ca 15 minutter
  6. Rengør grønkål, hak det i mindre stykker og masser det godt i olien – kom lidt salt og peber over.
  7. Rengør og halver cherrytomater
  8. Bland din tahindressing sammen
  9. Skær avocadoen i skiver
  10. Nu skal din buddha bowl blot samles. Kom de bagte kikærter og sød kartoffel i en skål. Kom grønkål, cherrytomater, feta og avocado med sesamdrys ved siden af. Hæld dressingen over og spis

Bedøm denne ret

buddha bowl

Så er der den anden Buddha bowl – den asiatiske. Den lavede vi nemlig også og den smagte virkelig også godt. Den får i opskriften på her. består af et mix af ananas og kylling i en ingefær-chili-soya sauce, fintsnittet rødkål, edamamebønner, ris, salte cashewnødder og en spicy peanutbuttersauce. Her er nok til 2 kæmpe portioner, eller nok nærmere 3-4 personer.

 

Asiatisk buddha bowl

Kylling og ananas:

  • 1 spsk. kokosolie
  • 300 g kyllinge bryst (vi brugte inderfilet)
  • 1/2 frisk ananas
  • 20 g frisk ingefær
  • 2 cm frisk chili
  • 2 spsk. soya
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. fiskesauce

Grønt:

  • 200 g rødkål, hvidkål eller spidskål + 2 spsk. olie + 1/2 tsk. salt
  • 1,5 dl edamammebønner + 1 spsk. limesaft + 1/2 tsk. salt
  • friske krydderurter (vi brugte koriander og mynte)

Ris og nødder:

  • 2 dl kogte ris (vi brugte hvide ris)
  • 1 håndfuld cashewnødder

Peanutbuttersauce:

  • 80 g peanutbutter
  • 2 tsk. limesaft
  • 2 cm frisk chili
  • 1,5 tsk. soya
  • 2 cm frisk ingefær (ca. 20 g)
  • 6 spsk. kogt vand
  • 1 tsk. honning

 

Fremgangsmåde

  • Start med at kog dine ris efter anvisning
  • Imens kan du på en tør pande stege dine cashewnødder, så de får lidt farve. Tag dem af varmen og stil dem til side
  • Bland din peanutbutterdressing sammen
  • Kom kokosolien på en pande og svits kyllingen af her i, ti det får lidt farve og er næsten gennembagt – tag det fra varmen
  • Skær ananas i tern og kom det på samme pande, som kyllingen lige har brugt
  • Skræl og riv ingefær, hak chili fint og kom begge + soya, honning og fiskesauce på panden
  • Vend det hele godt rundt og lad det simre i 5 minutters tid. Kom kyllingen ned igen og lad dem varme med de sidste par minutter.
  • Snit rødkål fint og vend det i olie og salt
  • Kom kogende vand over edamamebønnerne, så de tør op. Vend dem efterfølgende i lime og salt
  • Klargør de friske krydderurter

 

Nu skal det hele bare samles:

Kom lidt ris i en skål, læg rødkål ved siden af, edamamebønner, kom en skefuld af kyllinge-ananasblandingen, top med friske krydderurter, cashewnødder og peanutbuttersaucen. Evt. lidt frisk chili, hvis du ønsker den lidt stærkere.

buddha bowl
buddha bowl

Andre asiatiske og mellemøstlige skønne salater

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

    1. Jeg kan godt forstå du spørger – har lige ændret i opskriften, så den giver lidt mere mening. Jeg tænker her er til 2 personer 🙂

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret