Billig madplan #3 | handl for under 500 kroner

Velkommen til en billig madplan for en uge – nummer tre i rækken af budgetvenlige madplaner, som er forholdsvis billige at handle ind til – faktisk for under 500 kroner. Nedenfor udbyder jeg prisen. Den kategori du er landet i her er de billige madplaner. Du kan se de andre billige madplaner her.

billig madplan

Billig madplan #3

Her har du en nem og billig madplan for en uge. Du kan handle ind til hele ugen for kun 482 kroner (jeg har handlet i REMA1000). Dét er dælme billigt! For at spare lidt penge har jeg bl.a. handlet kokosmælk fremfor fløde, da det bare er billigere. Udover det, har jeg ikke inkluderet krydderierne i denne pris, da jeg tænker du sikkert har netop disse på lager: karry, kanel, salt, peber, sukker, tørret oregano og chiliflager. Du kan altså lave nogle virkelig lækre retter og mætte hele familien, eller blot din kæreste (med rester til frokost) hele ugen for under 500 kroner! Jeg håber, at du kan bruge madplanen og at du bliver ligeså vild med retterne nedenfor, som jeg.

 

Billige retter – det skal du have

Vi starter ugen ud med en gang one pot pasta med kylling. En lynhurtig og nem pastaret, som indeholder en masse grønt, kylling, og en masse smag fra tomatsauce med godt med krydderier. Menuen tirsdag står på mega billig spise, faktisk kan du mætte hele familien for kun 50 kroner. Det er nemlig favoritten – specielt for ungerne – risengrød med kanelsukker og smør. Onsdag kan du glæde dig til en af mine livretter, indonesisk kylling i fad. Den består, sjovt nok som navnet antyder, af kylling i fad sammen med forskellige grøntsager, karry, mango chuntey og fløde. En skøn ret som du kan nyde igen torsdag – den står nemlig på rester. Weekenden skydes i gang på helt rigtig vis, hvis du spørger mig. Nemlig med en lækker hvid pizza med mascarpone og kartoffler. Lørdag står den på millionbøf med kartoffelmos. Sådan en klassik lun gryderet er jo bare altid et hit! Søndag byder på en oplagt mulighed for, at få tømt køleskabet.

Generelt dét med at tømme køleskabet er en god mulighed for, at spare lidt på budgettet. Du kan nemlig med fordel samle resterne fra ugens løb, og brug råvarerne som du har i dit køleskab. Man behøver ikke altid, at handle nyt ind, for at få et lækkert måltid.

 

På planen denne uge

 

Indkøbsliste til billig madplan #3

Grønt:

  • 2 kg kartofler
  • 1 net rødløg
  • 1 net hvidløg
  • 1 bundt bladselleri
  • 1 pose gulerødder
  • 4-5 laurbærblade
  • 3 peberfrugter
  • 2 porrer
  • 3 bananer
  • 1 squash
  • Evt. ananas til at servere til kylling i fad
  • Frisk timian

 

Mejeri:

  • 1 pakke smør
  • 2 liter mælk
  • 1 pakke mascarpone
  • 2 mozzarella kugler
  • 1 liter fløde (evt. madlavningsfløde eller kokosmælk)
  • 1 pakke gær

 

Kød og fisk:

  • 1 pakke hakket oksekød (400 g)
  • 1100 g kyllingebryst

 

Andet:

  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 flaske balsamico
  • 1 flaske olivenolie
  • 1 pakke pastaskruer
  • 1 pose grødris
  • 1 glas sambal oelek
  • 1 glas mango chutney
  • 1 pakke okse bouillonterning
  • 1 pakke hvedemel
  • 1 flaske brun kulør
  • 1 pose salte peanuts
  • 1 pakke/pose ris
  • Krydderier: salt, peber, lidt sukker, tørret oregano, chiliflager, kanel, karry

 

 

Interesseret i andre madplaner?

Her på siden kan du finde en masse forskellige madplaner til dig og din familie. Der er både en masse blandede madplaner, som indeholder et mix af retter fra de forskellige kategorier, som du også kan finde her inde. Det er bl.a madplaner som er glutenfri, vegetariske madplaner, børnevenlige madplaner, madplaner med opskrifter som tager 20 minutter osv. Du kan få et hurtigt overblik over kategorierne her, og vælge lige præcis dén madplan der passer til dig. Alle madplanerne inkluderer komplette inkøbslister, og de er tænkt til 3-4 personer. Eksempelvis to voksne og to børn – eller 2 voksne, hvor i så har rester til evt. frokost dagen efter.

 

Min kogebog med hverdagsmad og madplaner

Her på bloggen kan du finde en masse inspiration til nemme, grønne og smagsfulde retter. Ligeledes er min kogebog HVERDAGSMAD fyldt med opskrifter, som hele familien kan være med på. Den indeholder også et helt kapitel med madplaner, samt en komplet indkøbsliste. Så slip for, at bøvle med at finde på retter til ugens løb. Udover det, indeholder bogen også et afsnit om inspiration til, at undgå madspil. Her deler jeg nogle tips og tricks til, at få mest muligt ud af varerne i dit køleskab. Dette relateres meget godt til ugens tema på madplanen: billig madplan. Det handler om at spare penge, og der kan man med fordel starte med, at udnytte de råvarer som man i forvejen har liggende. Hvis du kunne tænke dig, at eje bogen og har lyst til at støtte mig og min blog – så kan du købe kogebogen HVERDAGSMAD lige her.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret