Bagt auberginesalat

Denne opskrift er inspireret af bogen “Enkelt” af Yotam Ottolenghi. Det er nemlig en mellemøstlig kogebog, jeg har lånt af min mor og som indeholder lidt forskellige gode grønne retter. F.eks. noget der mindede lidt om det her! Dog har jeg ændret lidt i opskriften, og synes pludselig den blev så anderledes at jeg ville dele den med jer. Så her finder du en bagt auberginesalat med karrydressing og karryløg

Bagt auberginesalat

Bagt auberginesalat med karrydressing og karryløg

 

Kombinationen af de her bløde og varme auberginetern, sammen med den helt kolde yoghurtdressing, de syrlige og sprøde granatæbleæbler og så det her krydrede salte fyld fra panden. Mums! I må prøve den.

Bagt auberginesalat

Opskrift til 3-4 som tilbehør

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

  • 1 aubergine + olie, salt og peber
  • en god håndfuld rucola
  • 1 lille håndfuld mynte
  • 1/4 granatæble

Karrydressing

  • 3 spsk. græsk yoghurt
  • 1 tsk. karry
  • 1/2 tsk. stødt spidskommen
  • 1/2 tsk. stødt koriander
  • 1 spsk. citronsaft
  • lidt salt og peber

Karryløg

  • 3 spsk. olie
  • 1 lille løg
  • en lille håndfuld mandelflager
  • 1/2 tsk. karry
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl auberginen og skær i tern. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys lidt olie, salt og peber over. Bag i 30-40 minutter, vend dem lidt undervejs.
  3. Skyl rucola og dup det tørt og pil kernerne ud af granatæblet.
  4. Bland dressingen sammen i en skål
  5. Kom lidt olie på en pande og snit løg fint. Kom det på panden og svits det et par minutter. Kom så mandelflager, karry, salt og peber ved og vend det rundt i et par minutter ekstra.
  6. Kom rucola på bunden af et fad og hæld de bagte auberginer over.
  7. Kom dressingen over i små skefulde
  8. Kom det fra panden over + granatæblekerner og mynte

Bedøm denne ret

Video af bagt auberginesalat

Bagt auberginesalat

Små justeringer i din salat

Du kan også prøve at erstatte de bagte auberginer med bagt gulerod. Rucola i bunden kan erstattes af frisk spinat eller grønkål. De her karryristede løg og mandelflager kan i stedet være løg og pinjekerner, og så er der jo fri leg ift. krydderierne i dressingen. F.eks. kunne kanel og kardemomme også være et bud.

 

Hvad kan man servere sammen med sin bagte auberginesalat?

Bagt auberginesalat med karrydressing og karryløg

Instagram og nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret