Æggewrap med urter

Æggewraps er en nem og hurtig måde at få en masse proteiner på. De her er nemlig proppet med god næring fra blandt andet æg og hytteost. Jeg har også kommet lidt smag i dem fra friske urter og så er de proppet med et grønt fyld og en lækker smagfuld dressing. Så kig med her for en dejlig  (synes jeg selv) opskrift på æggewraps med urter.

Æggewrap med urter

Æggewrap med urter

 

Prøv denne frokost som er super simpel og hurtigt. Jeg blander blot det hele i en skål, altså æg, æggehvider, hytteost, krydderier og urter. Så smøres det ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i ovnen. Når den er kølet lidt af, kan du fylde med lige det du ønsker. F.eks. lave den helt vegetarisk, som jeg gør her. Eller kommer laks i, eller måske falafler eller en tuncreme. Opskriften rækker til en stor wrap, nok kun til en person – men den mætter rigtig godt. Så spiser man lidt salat ved siden af, kan man også dele en wrap.

Æggewrap med urter

Opskrift til 1 person

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Wrappen

  • 1 dl hytteost
  • 1 æg
  • 1/2 dl æggehvide
  • salt og peber
  • 1 spsk. hakket frisk dild
  • 1 spsk. hakket frisk basilikum
  • 1 spsk. hakkt frisk spinat

Teriyakidressing

  • 2 spsk. teriyakisauce
  • 3 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1 god spsk. lys tahin
  • 1 spsk. sirup
  • 2 spsk. limesaft
  • salt og peber
  • 1 lille fed hvidløg

Fyld

  • lidt flødeost naturel
  • lidt lilla spidskål
  • lidt frisk spinat
  • lidt agurk
  • lidt avocado

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Hak spinat, dild og basilikum fint og kom det i en skål sammen med hytteost, æg, æggehvide og krydderier.
  3. Bland det sammen og rør det ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i 17-18 minutters tid.
  4. Imens blandes teriyaki dressingen sammen. Hvidløg pilles og rives, ellers skal det bare rystes sammen i et glas eller flaske.
  5. Klargør dit fyld: skyl og snit spidskål, skyl spinat, snit agurk og avocado
  6. Smør din wrap med flødeost, kom grøntsagerne over og slut med dressing. Rul sammen og nyd.

Bedøm denne ret

Video af æggewrap med urter

Se her hvor. nemt det er.

Andre varianter af din wrap

  • Du kan jo komme hvilke som helst urter eller grøntsager i. Jeg har brugt dild, basilikum og spinat. Men prøv med ærter der blendes en tur, eller revet squash, gulerod eller fintsnittet kål.
  • Du kan også komme forskellige krydderier i, f.eks. spidskommen, koriander, chili, hvidløgspulver eller paprika.
  • Af fyld af du på samme måde variere, smøre den med flødeost, eller mayo, eller karrydressing. Måske en pesto eller haydari også kunne være lækkert.
  • Du kan bruge denne tuncreme eller denne laksemouse her i.
  • Syltede rødløg eller en løgkompot er også altid lækkert som en del af fyldet.

Andre lignende opskrifter

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner het gratis. Det foregår lige her

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret