Rabarbergrød med hindbær, en skefuld græsk yoghurt og en god omgang crunch på toppen. Denne opskrift giver en meget nem rabarbergrød, håber I kan bruge det.
Rabarbergrød
Her er en opskrift på rabarbergrød som er lavet med hindbær også, hvorfor den har denne her fine pinke farve. Det er super nemt at lave, og så smager det altså bare så godt og sommerligt. Jeg har serveret min grød med en god skefuld græsk yoghurt, skyr eller hvad du foretrækker og topper den også med lidt ekstra crunch. Du kan sagtens tilføje andre slags bær eller æble til din grød. Toppings kan også varieres, brug f.eks. en rugbrødsgranola med chokolade. Her er nok til to portioner. Så lav gerne ekstraportion og hav det stående i køleskabet. Kompotten kan sagtens varmes op igen og holder sig også i køleskabet 4-5 dages tid.
Opskrift på rabarbergrød
Ingredienser
- 150 g rabarber
- 100 g frosne hindbær
- 50-100 g sukker, alt efter hvor sødt du ønsker det
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1/2 dl vand
Sådan gør du
- Rengør rabarber og skær dem i mindre stykker.
- Kom det i en gryde med hindbær og de andre ingredienser (forsøg dig frem med vandet, det skal være sådan at bunden lige er dækket af vand – uden det bliver alt for tyndt)
- Lad det koge lige så stille op i en 10 minutters tid
- Kom det i en blender et kort øjeblik. Frem for at lukke blenderen helt til, brug da en klud til at dække det hul der er i låget (så der stadig er lidt luft) – så undgår du den klassiske eksplosion ;o)
- Server evt. med en klat skyr og lidt ristet gryn og nødder.
Bør spises om sommeren tak
Kalenderen siger sommer! Julies køkken siger sommer! Vejret er ikke enig, føj for et lortevejr. Jeg har alligevel forsøgt at skabe lidt sommerstemning med denne hindbær-rabarber grød! Den havde nu smagt lige en kende bedre, hvis den blev nydt på altanen med solskind og bare ben.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Vild med rabarber?
- Se også min opskrift på rabarbertrifli med makroner, flødeskum og den lækreste rabarberkompot med jordbær.
- Eller hvad med en rabarberkage med marcipan
- Jeg har ogs en rabarbercrumble med bær lige her, som smager skønt med en klat cremefraiche
Kommentarer