Indiske majsbrød (glutenfrie)

Indiske majsbrød glutenfri er oplagt, hvis du ikke tåler eller helst undgår gluten.

indiske majsbrød
Jeg bagte disse glutenfrie indiske majsbrød forleden, som blev brugt i en burger med rødbede tzatziki og disse forrygende spinat veggiedeller. Hele molevitten blev ret så lækkert. Brødene er lavet på majsmel (surprice) og havregryn. Ved at bruge glutenfrie havregryn, kan du få en helt glutenfri opskrift. Desuden har jeg kommet indiske krydderier i, i form af karry og india spice (en blanding). Det giver derfor en virkelig lækker smag til brødet, som er perfekte til sandwich eller burger. Man kan tilføje lidt feta og soltørret tomat, hvis man er vild med den slags (jeg kan slet ikke får armene ned over soltørret tomat f.eks.).

Opskriften på brødene her svarer til omkring 12-15 små flade brød. Jeg håber, du er vild med dem, rigtig god appetit.

 

Indiske majsbrød

Indiske majsbrød

Ingredienser

  • 3 dl fuldkorns majsmel
  • 2 dl havregryn (glutenfrie, hvis du ønsker det)
  • 3 æg
  • 5 spsk. skyr eller græsk yoghurt
  • lidt feta og soltørret tomat (du bestemmer hvor meget)
  • 1 tsk. salt
  • knap 1 spsk. karry
  • 1 tsk. india spice (krydderi) - du kan lave dit eget ved at bruge lige del kanel, kardemomme, karry, tørret koriander, chili og spidskommen.

Sådan gør du

  1. Hak soltørret tomat og feta, hvis du ikke øsnker helt så store stykker
  2. Ellers skal hele molevitten bare blandes i en skål
  3. Tag en ske og kom en klat dej på en bageplade og pres den ud til et fladt brød
  4. pensl evt. med lidt olie og drys med nigellafrø og sesam
  5. Bag i ca. 20 min ved 200 grader, til brødene er let sprøde og gyldne.

Bedøm denne ret

 

indiske majsbrød

Forslag til servering

  • Brug brødene og lav toast, lidt lige som jeg har gjort i opskriften her bare med blomkålsbrød
  • Brug brødene og lav club sandwich
  • server brødene sammen med en suppe, f.eks. denne tomatsuppe eller denne kartoffelsuppe.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Vi har et familiemedlem, der har det svært med alle andre meltyper end spelt og majs, så vi prøvekører din opskrift.
    Men: “india spice krydderi”; når man ser på ingrediens listen, så ligner det indholdet i “Garam Masala”, som man kan købe færdiglavet i Brugsen. Så det tror jeg vi starter med.

  2. Hej Julie
    Jeg glæder mig til at prøve opskriften her, da jeg både er stor fan af det indiske køkken og længe har ledt efter alternativer til glutenholdigt brød 😊
    Men tænker du, at jeg kan erstatte havregrynene med polentagryn? Havregryn laver desværre rod i mit blodsukker.
    Mvh Conni Bentine

    1. Hej Conni
      Åh jeg har ikke prøvet. Tror ikke det giver helt samme effekt, men jeg ved det ikke helt. Og jeg ved ikke engang om speltgryn eller ruggryn måske bare roder lige så meget i blodsukkeret?
      Ellers må du bare kaste dig ud i det med polenta, så hører jeg meget gerne om det kan lade sig gøre 😀

    1. Det tror jeg sagtens du kan. Jeg har ikke lige prøvet med de her, men tænker dog sagtens at det kan lade sig gøre 🙂

  3. Indiske maisbrød, meget lækre, men er det ikke en feil med 1 spise- ske salt i? jeg tog en børneske salt i, men selv da er de blevet alt for salte! ærgerligt!

    1. Hej Turid. Åh mange tak for at være opmærksom, det retter jeg lige med det samme 🙂 Og beklager mange gange

  4. Uhm, de ser mega gode ud. De minder mig lidt om nogle jeg fik med i fredags, da jeg købte indisk take away hos http://www.punjabrestaurant.dk – men jeg er ikke sikker på om det måske bare vare en afart af naan brød. Gode var de ihvertfald.
    Sophie E.

    1. Dejligt. Det er da helt sikkert naan brød du har fået. Det smager så godt 😀

Vis alle kommentarer (10)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret