Orzosalat med feta, dadler og lime

Denne her orzosalat med feta, dadler og lime blev kreeret som en ægte tøm-køleskabet-salat, hvor jeg blot samlede ind fra grøntsagsskuffen og højskabet. Men ulalaa en blev god. Så god at jeg måtte lave den igen dagen efter til frokost. Så kunne jeg jo passende også lige tage et billede, så opskriften kan ende her til jer.

Orzosalat med feta, dadler og lime

I bunden har jeg brug en blanding mellem spidskål og spinat. Men du kan sagtens nøjes med den ene ting, det var mest fordi mit køleskab lige bød på en rest af hver. Så kogte jeg lidt orzo (med en bouillonterning i kogevandet). Men her kan du bruge pasta, ris, bulgur eller quinoa. Så er der lidt blomkål, avocado og mynte. En lækker citrusvinaigrette! Og lidt feta, dadler og ristede cashewnødder til toppen. Kæmpe mums.

Opskrift på orzosalat med feta, dadler og lime

Julie Bruun

Orzosalat med dadler og cashewnødder

En sindssygt lækker marokkansk inspireret salat med dadler. feta, ristede casewnødder og en citrus vinaigrette med smag af spidskommen.
Samlet tid 30 minutter
Antal: 4
Ret: Salat

Ingredienser
  

Salat
  • 2 dl orzo + 1 tsk. bouillonpulver / 1 terning + vand
  • 2 gode håndfulde frisk spinat
  • 2 gode håndfulde spidskål fintsnittet 1 håndfuld blomkål
  • 1 avocado
  • 1 forårsløg
  • 3 spsk. feta
  • 3 spsk. cashewnødder
  • 3 spsk. mynte
  • 5 dadler
Vinaigrette
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. soyaasauce
  • 1 spsk. sirup
  • 1 spsk. limesaft
  • lidt salt og peber
  • 1 tsk. stødt spidskommen

Equipment

  • Skærebræt
  • Skarp kniv
  • Fad
  • Skål
  • Gryde

Method
 

  1. Start med at koge orzo, - blot efter anvisning på pakken. Men tilføj gerne lidt bouillon til dit kogevand
  2. Imens klargøres grønt: spinat skylles og duppes tørt. Spidskål snittes fint, det samme med blomkål.
  3. Avocado, forårsløg og feta skæres i mindre stykker.
  4. Cashewnødder ristes på en tør pande, til de har fået lidt farve.
  5. Fjern sten fra dadlerne og skære i lidt mindre stykker.
  6. Bland din dressing sammen.
  7. Så anretter du ellers det hele på et fad, top med dressingen og de her nødder, dadler og mynte på toppen.

Sammensætning af salt, sødme og syre

Denne her sammensætning af noget saltet (feta og soya) med noget sødt (dadler), noget syre (fra lime), denne her fedme og blødhed fra avocado, olie og feta. Og så noget frisk fra urterne og lime. Ja og ikke mindst smagen af spidskommen i dressingen, der bare er helt perfekt sammen med netop feta, dadler og cashewnødder. Virkelig spændende sødt–salt–syre–fedme balance. Som jo er absolut nødvendig for at lave en perfekt salat.

Orzosalat med feta, dadler og lime

Video af orzosalat med feta, dadler og lime

Her kan du se hvor nemt og simpelt det er, at bikse salaten sammen

Ordentlig booster af en sund salat

Næringsmæssigt, så snakker vi altså virkelig mange gode sager og egenskaber her. Salaten indeholder nemlig en masser grøntsager, fibre, sunde fedtsyrer og protein. Du kan også servere den til lidt kylling, for endnu mere protein. Nedenfor kommer jeg med forslag til andre ting du kan supplere din orzosalat med og hvad du kan servere til.

  • Du får en masse fibre fra spidskål, spinat og blomkål. De her ting bidrager også C vitamin, folat og antioxidanter.
  • Så får du en masse sunde fedtstoffer fra avocado, cashewnødder og olivenolie. For at optage A, E, K vitamin har du brug for de her fedtsyrer. Så det er jo helt perfekt at kombinere gode fedtsyrer med netop råvarer der er rige på de her vitaminer. Her ud over giver de gode fedtsyre og fibre god mæthed.

  • Protein får du fra feta

  • Magnesium og jern får du fra cashewnødder.
  • Kulhydrater får du fra orzo

 

Server salaten sammen med

 

Kulinarisk inspiration til salaten

Den er ikke direkte traditionel, men den trækker tydelige tråde til det mellemøstlige og nordafrikanske køkken. Især kombinationen af dadler, mynte, koriander og spidskommen er ret typisk for det marokkanske køkken. Mens orzo og feta er lidt mere middelhavskøkkenet. Så godt!

Instagram, min Facebookside og mine nyhedsbreve

Du er altid velkommen til også at følge med på min Instagramprofil, her viser jeg et udpluk af opskrifter frem, jeg deler også en masse træningsinspiration og viser glimt fra vores nybyg projekt. Jeg har lavet nogle kategorier / højdepunkter, hvor man kan få inspiration til madpakken, til børnevenlig mad, til glutenfri bagning, madplaner og meget mere. Jeg håber I har lyst til at følge med der ovre.

Ellers er der min facebookside fuld af inspiration til grønne, nemme, børnevenlige hverdagsretter. Det sidste jeg lige vil slå et slag for, er mine nyhedsbreve (det er helt gratis at tilmelde sig disse). Her får du tilsendt mine madplaner til din email hver fredag. Jeg forsøger altid at lave mine madplaner nemme og overskuelige, med råvarer som alle kan købes i Netto eller lignende. Jeg tænker madspild ind i dem, så råvarer og retter genbruges. Jeg forsøger at gøre retterne dejlig grønne og også børnevenlige.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering