Pho med pork belly og grønt

En skøn og smagfuld nudelsuppe fyldt med varme krydderier, stegt pork belly og friske sprøde grøntsager. Denne pho med pork belly og grønt er den hurtige version af den klassiske vietnamesiske suppe, pho. Her springer vi nemlig processen med at koge en fond på oksekraftbenene over, og laver i stedet en lækker suppe med en købt fond — på bare halvanden times tid. Perfekt som hverdags- eller weekendmad, som hele familien kan samles om. Hvis du har god tid og gerne vil lave en pho fra bunden, så er det i stedet denne opskrift, du skal kaste dig over.

Opskrift på pho med pork belly og grønt

 

Pho er en klassisk vietnamesisk nudelsuppe. Suppen kræver lidt tid på komfuret for at få den dybe smag fra de varme krydderier – men selve arbejdet er minimalt. Du kan sagtens forberede suppen i god tid og blot varme den op, når den skal serveres. Perfekt til en hyggelig aften, hvor man samler skåle, fyld og toppings midt på bordet, så alle kan sammensætte deres egen pho.

Pho med pork belly og grønt

Opskrift til 4 portioner

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

75 minutter

Samlet tid

90 minutter

Ingredienser

  • 2 løg
  • En god stump frisk ingefær (50 g)
  • 2 kanelstænger
  • 2 stjerneanis
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. hele nelliker
  • 3 liter vand
  • 2 terninger eller 2 spsk. flydende oksefond
  • 1-2 spsk. fiskesauce
  • ½ spsk. sukker
  • 2 ekstra løg

Pork belly i marinade

  • 300 g stegeflæsk
  • 4 spsk. teriyaki
  • 4 spsk. soyasauce
  • 3 spsk. ris vinegar
  • 2 spsk. brun farin
  • 2 spsk. limesaft
  • 2 fed hvidløg
  • 15 g frisk ingefær

Toppings

  • 200 g nudler
  • 1 pak choi
  • 1 god håndfuld broccolini
  • 1 rød chili
  • 1 pakke bønnespirer
  • 1 lime
  • 1 bundt frisk koriander
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • 3-4 spsk. sesam

Sådan gør du

START MED SELVE SUPPEN

  1. Skær løg og ingefær i lidt grovere stykker. Behold bare skrællen på.
  2. Kom begge dele ned i en stor gryde sammen med kanelstænger, stjerneanis, korianderfrø og neliker. Brænd det godt af i gryden (uden fedtstof). 
  3. Tilføj vand og kom oksefond, fiskesauce og sukker ved. 
  4. Rør det sammen og lad det stå og småkoge i 1 times tid. Imens går du til dit kød!

 

KØD

  1. Skær stegeflæsk i mindre stykker og steg dem på en tør pande til de er sprøde. Kasser evt. lidt af fedtet undervejs. Bliv ved med at stege det og vende lidt rundt i det, til det er helt sprødt.
  2. Bland så marinaden sammen: kom teriyaki, soya, vinegar, farin og limesaft i en skål. Skræl ingefær og hvidløg og riv begge dele herned i.
  3. Kom saucen ned til kødet, når det er helt sprødt. Vend det rundt og stil det så til siden.

 

TOPPINGS

  1. Klargør nu dine toppings: kog nudler let, de må gerne have lidt bid – da de jo skal ligge i suppen også.
  2. Rengør pak choi og broccolini og skær enderne fra.
  3. Snit chili fint, skær lime i skiver, skyl bønnespirer og koriander.
  4. Rist evt. cashewnødder let på en tør pande.

 

TILBAGE TIL SUPPEN

  1. Si suppen, så løg, ingefær, kanelstænger, stjerneanis, korianderfrø og hele nelliker kaseres.  
  2. Pil og snit løg i både, kom dette ned til den klare suppe.
  3. Stil gryden på blusset igen og varm op i 15 minutters tid ekstra, så løgene får lov til at blive lidt mere bløde og søde. 
  4. Nu skal suppen samles. Kom lidt nudler i hver skål, hæld suppen over inkl. løg.
  5. Kom alle dine topping på og spis. Kødet bliver ret hurtigt blødt, så kom det i til sidst. Top evt. med lidt undervejs, så det hele ikke når at blive blødt i suppen. 

Bedøm denne ret

Anbefaling til servering og nedfrysning

Man kan sagtens øse suppen op og servere den i dybe tallerkener på bordet, men jeg vil anbefale at servere toppings i små skole ved siden af, så man hver især kan samle sin egen portion. For suppen med det sprøde kød skal spises med det samme, da kødet ellers hurtigt bliver blødt. Desuden vil jeg nævne, at suppen sagtens kan fryses – gerne uden nudler og toppings, som så tilsættes frisk ved servering. Den er også virkelig god som restemad dagen efter, hvor smagen næsten bliver endnu bedre. Du kan også bruge resterne af kødet og urterne i en frisk salat eller i wraps dagen efter.

 

Forslag til justeringer

Vegetarisk pho: Drop kødet og brug tofu i stedet – gerne stegt sprødt på panden med lidt soya og sesam.

Pho med kylling: Skift oksekød ud med kyllingebryst skåret i tynde skiver og stegt på panden – det giver en lidt mildere version, som børn måske vil elske.

Ekstra grønt: Tilsæt fx broccoli i små buketter, sukkerærter eller strimler af gulerod i suppen for en mere grøn version.

Vild med asiatiske supper?

Er du – ligesom jeg – vild med varme asiatiske supper? Så snyd ikke dig selv for at prøve en eller flere af disse opskrifter også:

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret