Hvis du mangler inspiration til aftensmaden, så prøv denne madplan uge 17. Jeg har valgt retterne ud, så du ikke selv skal tænke dig frem til en menu og derefter lave indkøbsliste. Det hele er fikset her, så det er blot at handle og følge med. Nemt, lækkert og smækket med grøntsager.

Madplan uge 17
Så er der endnu en madplan klar til jer. Hvis du er til lune fajitas, smurt med guacamole og fyldt med et krydret og sødt fyld af kylling, peberfrugt og rødløg. Eller hvis du er til en omgang cashew chicken med ris, lækre hjemmelavede kartoffelmadder med ristede løg og syltede rødløg. Eller måske er mere til kødboller i tomatsauce med spaghetti. Ja så er madplan uge 17 noget for dig. Der medfølger en indkøbsliste nedenfor. Rigtig god uge.

Mandag og tirsdag kan du finde en omgang kødboller i krydret tomatsauce med pasta. Næsten denne opskrift. Dog har jeg skiftet pasta ud med spaghetti (brug blot det du foretrækker). Nogle gange kommer jeg fløde i retten, andre gange ikke. Billedet her er uden, men den jeg linker til er med. Lav gerne dobbeltportion, så du har mad nok til begge dage. Indkøbslisen er opdateret til dette.

Onsdag finder du intet mindre end luksus kartoffelmadder. Med urtemayo, syltede rødløg, hjemmeristede løg, bagte tomater og karse.

Torsdag og rester fredag er der fajitas på menuen. Lav en stor omgang af det kyllingemix og af guacamole. Så har du nok til at gentage succesen to dage i streg. Indkøbslisten er lavet, så retten passer til to dage. Undlad evt. den tzatiziki der står i opskriften og spis i stedet salsa til, det synes jeg er bedre.

Lørdag er der cashew chicken på menuen. En omgang asiatisk snaskemad med kylling og grøntsager i en hoisinsauce, serveret med ris. Den jeg linker til har ikke peberfrugt i, hvilket den på billedet har. Det kan du sagtens tilføje i opskriften.
Søndag: rester, tøm køleskabet. Sammensæt lidt forskelligt ud fra hvad du nu har på lager fra de andre dage.
Indkøbsliste til madplan uge 17
Grøntsager:
- 1 net løg – 1 net rødløg
- 1 net hvidløg
- 2 friske chilier
- 1 stor spand cherrytomater
- 1 potte frisk basilikum
- 4 økologiske lime
- 1 citron
- 3 avocadoer
- 7 peberfrugter (blandede farver)
- 1 broccoli eller 1 pakke broccolini
- 1 bundt forårsløg
- 1 bakke karse
- 1 pose rucola
- 1 pose kartofler
- 1 bundt purløg
Mejeri:
- 2 æg
- 1 parmesan
- 1 bøtte creme fraiche
Kød og vegetar:
- 500 g hakket grisekød
- 1100 g kylling inderfilet
Konserves:
- 1 pose brun farin
- 1 flaske olivenolie
- 3 dåser hakket tomat
- 1 pose spaghetti
- 10-12 tortilla pandekager
- 1 pakke majsstivelse
- 1 pose cashewnødder
- 1 pose ris
- 1 flaske sesamolie
- 1 flaske østerssauce
- 1 flaske soyasauce
- 1 flaske hvidvinseddike
- 1 bøtte lys sirup
- 1 rugbrød
- lidt hvedemel
- 1 flaske fritureolie eller solsikkeolie
- 1 pose sukker
- 1 flaske eddike
- 1 bøtte mayonnaise
- evt. 1 glas salsa
Krydderier:
- salt og peber
- paprika
- stødt koriander
- stødt spidskommen
Flere madplaner
Hvis du ønsker flere spændende madplaner, for at få en masse ny aftensmads inspiraton, så kig med her! Se ogsså mine børnevenlige madplaner her. Jeg har en kategori med sunde madplaner og en med nemme og hurtige. Så kan du altid blive inspireret og vælge den kategori som passer dig
Instagram:
Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner het gratis. Det foregår lige her
Kommentarer