Misosuppe med gyoza

Jeg kastede mig for nyligt ud i at eksperimentere lidt med supper fra det asiatiske køkken. Det kom der blandt andet denne misosuppe med gyoza ud af. Jeg elsker supper og jeg elsker det asiatiske køkkens intense smage og friske grøntsager. Og den her varme misosuppe med gyoza, nudler og grønt blev slet ikke så tosset. Hvis du ikke er til stærk mad, så skal du måske holde lidt igen med chiliolien. Min veninde og jeg fik i hvert fald varmen, da vi slubrede os igennem denne tallerken.

Misosuppe med gyoza

Misosuppe med gyoza

 

Misosuppe er en traditionel japansk ret, og miso er en paste af fermenterede sojabønner. Fyld og topping i suppen kan varieres efter smag og behag. Her valgte jeg nudler, gyoza, gulerødder, forårsløg, sesam, chiliolie og koriander. Gyozaen jeg brugte var købt færdig, så det var meget let – de skulle blot stå i kogende vand i 5 minutter. Har du god tid og masser af overskud, kan du jo kaste dig ud i at lave dem selv. Jeg deler en opskrift på sådan en omgang længere nede i indlægget her. Altså mums, det ville være lækkert!

Misosuppe med gyoza

Opskrift til 3-4 portioner

Gyoza kan købes færdiglavede, det er selvfølgelig det nemmeste.

Jeg synes dog de hjemmelavede smager meget bedre. Jeg har en opskrift her med et lækkert fyld af svinekød.

Samlet tid

25 minutters tid

Ingredienser

  • 3 spsk. sesamolie
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stump ingefær (2*2 cm)
  • 2 små spsk. sukker eller brun farin
  • 1 lille tsk. rød karrypaste
  • 1 spsk. teriyaki
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1/2 spsk. fiskesauce
  • 1 pose misopaste (1 stor spsk.)
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 400 ml vand
  • 2 bouillonterninger i 1 dl vand (jeg bruger grøntsagsbouillon)
  • 1/2 lime (saften)
  • smag til med salt og peber

Fyld

  • 1 blok nudler
  • 10 dumplings eller gyoza
  • 2 gulerødder
  • 1 god håndfuld frisk koriander
  • 1-2 spsk. sesam
  • 1 lime
  • lidt ekstra chiliolie til hver

Sådan gør du

  1. Skræl og riv hvidløg og ingefær fint.
  2. Kom lidt olie i en dyb pande eller wok og svits ovenstående af her i.
  3. Kom sukker eller brun farin ved og vend hurtigt rundt.
  4. Kom alle andre ingredienser ved og lad det småsimre i 10 minutters tid.
  5. Kom nudler her i og lad dem koge med i 5 minutters tid.
  6. Klargør imens toppings: skær gulerødder ud i små fine strimler, som du kan give et lyn opkog. Kom dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem ligge i 5 minutter og hæld så vandet fra igen.
  7. Snit forårsløg i mindre stykker og skær lime i både
  8. Server suppen i skåle og top med grøntsagerne, sesam og lidt ekstra chiliolie.

Bedøm denne ret

Video af misosuppe


Misosuppe med gyoza

Andre lækkerier fra det asiatiske køkken

Nu vi er i det asiatiske hjørne, så får jeg lyst til at dele lidt inspiration fra netop dét verdenskøkken med dig. Prøv for eksempel wontons med chilisauce eller stegte dumplings. Det kunne også være en omgang pork belly i teriyakisauce eller bao med bork belly.

 

Variation af misosuppe

Den her misosuppe er ret klassisk i smagen, men hvis du vil have en lidt mere cremet oplevelse, så prøv at tilføje en spiseskefuld peanutbutter. Det er virkelig også lækkert, hvis jeg selv skal sige det, og suppen bliver nærmest endnu mere smagfuld.

Der er heller ikke langt fra en misosuppe til en omgang ramen. Prøv for eksempel min opskrift på ramen med pak choi og ristede svampe. Eller denne opskrift på ramen suppe med ramen-nudler, confiteret and, sprødt grønt og et smilende æg.

 

Følger du mon med på Instagram?

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter. Her deler jeg desuden en masse glimt fra min hverdag, hvad den nu byder på samt en masse træningsinspiration. Du er så velkommen til at følge med derovre, mit navn er @juliebruunsblog. Jeg håber, at vi ses derude

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret