Rosenkålssalat med kikærter og valnødder

Her finder du en virkelig lækker opskrift på en salat der mætter, smager mega godt, byder på salt, sødt, fedme, sprødhed og alt det en klasse skal. Den består af rosenkål, snittet i tynde skiver. Kikærter der er sprøde og dejlig krydrede. Æble, avocado, granatæblekerner og parmesan. Og så er der sprøde og søde karamelliserede valnødder på toppen og selvfølgelig en dressing, her en citrus vinaigrette. Håber I kan bruge min opskrift på rosenkålssalat med kikærter.

Rosenkålssalat med kikærter og valnødder

Rosenkålssalat med kikærter og granatæblekerner

 

Prøv lige denne her lækre salat med ristede sprøde kikærter, som er vendt i en sød chilisauce. Rosenkål skåret i tynde skiver, granatæblekerner og æble for lidt syre og så de her karamelliserede valnødder. Ej men seriøst en gode-salat, en af de bedste jeg har kreeret. Hvis ikke I allerede har prøvet den (jeg delte nemlig opskriften på min Instagram også) så må I love mig at komme i gang. Den blev kreeret samme tid som denne grønkålssalat med tofu og sød kartoffel. De minder meget om hinanden og jeg kan ærligt heller ikke sige hvilken der er bedst. To helt enormt lækre salater. Her får du min opskrift

 

Rosenkålssalat med ristede kikærter

Opskrift til 3 personer

Ingredienser

Dressing

  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. lys sirup
  • 1 spsk. hvidvinseddike eller æbleeddike
  • 1 tsk. sennep
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Karamelliserede nødder

  • 100 g valnødder
  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. lys sirup
  • et godt nip flagesalt

Kikærter

  • 1 dåse kikærter
  • 1/2 dl majsstivelse
  • 1 spsk. paprika
  • godt med salt og peber
  • 3-4 psk. olie til stegning
  • 3-4 spsk. sød chilisauce

Desuden

  • 200 g rosenkål
  • 1 syrligt æble
  • 2 avocadoer
  • 30 g parmesan ost
  • 1/4 granatæble

Sådan gør du

  1. Bland dressingen sammen i en skål eller et marmeladeglas
  2. Lav nødderne ved at smelte smør og sirup på en pande, kom de hele nødder her ned og vend rundt. Lad dem blve lysebrune ved middelvarme, mens du rører let i det. Læg dem til side på et stykke bagepapir, spredt – så de ikke klistrer sammen.
  3. Lav kikærterne ved at dræne dåsen, skyl dem og dup dem tørre i køkkenrulle eller et viskestykke. Kom dem i en skål med majsstivelse, paprika, salt og peber – vend rundt så de er dækket. Varm olie op på panden og steg kikærterne sprøde her i. Kom så sød chilisauce over og sluk for komfuret.
  4. Skyl rosenkål grundigt, fjern ender og de yderste blade. Skær i tynde skiver. Skær æble, avocado og parmesan i skiver og pil granatæblekernerne ud.
  5. Anret nu din salat med alt ovenstående og server.

Bedøm denne ret

Server denne rosenkålssalat med kikærter sammen med

Jeg har lavet denne til frokost et par gange, og jeg synes slet ikke man behøver noget til. Dog ville jeg servere lidt sammen med, hvis det var til aftensmad eller hvis vi fik gæster. Det er heller ikke en salat for mine unger, derfor ville jeg klart stille mere på bordet hvis det var til aften. Mads der i mod synes den smager rigtig godt, men foretrækker også lidt kød til.

Rosenkålssalat med kikærter og valnødder

Andre fantastiske og mættende salater

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret