Bruschetta med laks og trøffelmayo

Her er et bud på en starter til nytår eller en forret dertil. Bruschetta med laks og trøffelmayo er en oplagt lille starter til nytårstalen. Den rummer lidt af det hele: sprødt brød, blød laks, en krydret trøffelmayo, sprødt og syrligt æble og lidt karse og dild som pynt.

Bruschetta med laks og trøffelmayo

Opskrift på bruschetta med laks og trøffelmayo

Her finder du et bud på en nem og simpel forret. Du kan enten servere den sammen med et glas bobler til nytårstalen. Eller den kunne være en del af en forret. Jeg synes måske det er lige lidt nok hvis det er det eneste der er til forret, men sammen med lidt andre små appetizers kunne den være glimrende. Jeg kommer med på herpå nedenfor, men først får I lige opskriften her.

Bruschetta med laks og trøffelmayo

Opskrift til 6 bruschetta

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 1 flutes (+ lidt olie og salt)
  • 1 lille glas god mayo, det her er trøffelmayo. Hvis du bruger en neutral, så tilsæt lidt smag (citron, hvidløg, timian, sennep eller lignende)
  • 125 g røget laks
  • lidt frisk dild
  • lidt frisk karse
  • 1/2 syrligt æble
  • et par skiver citron

Sådan gør du

  1. Skær et flutes i skiver og rist dem sprøde, gerne med lidt olie og salt på
  2. Kom din mayo i en sprøjtepose for at kunne lave de her små dutter
  3. Kom laksen på i små bunker og sprøjt også mayoen ud i små toppe
  4. Skær æblet i tynde skiver og anret med disse + dild og karse
  5. Skær helt små trekanter citron ud og læg en på
  6. Drys med salt og peber

Bedøm denne ret

Video af bruschetta med laks og trøffelmayo

bruschetta med laks og trøffelmayo

Andre små snacks til nytårsforreten

 

Små variationer i bruschetta med laks og trøffelmayo

  • Selve brødet her er blot et købt flutes, som jeg har ristet. Du kan også være lidt luksus og overskudsagtig og bage dit eget.
  • Trøffelmayoen er faktisk også købt, så det er super nemt det her – denne her er fra Nicolas Vahé og smager virkelig godt. Du kan igen lave din egen mayo eller blande en købt neutral mayo op med f.eks. hvidløg, citron, salt og peber eller lave en mayo med lidt grov sennep og et nip sukker og citron.
  • Laks kan erstattes af en tuncreme, hvis du hellere vil have det eller en laksemouse (fremfor røget laks).
  • De friske urter her (dild og karse) kan jo også skiftes ud med f.eks. persille og mynte.

bruschetta med laks

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret