Flammkuchen

Flammkuchen er en hvid pizza smurt med creme fraiche, med rødløg og sprød bacon. Jeg elsker hvide pizzaer, både dem med kartofler, dem med pesto og sådan en som denne her. Mit bud på en hjemmelavet flammkuchen er super nemt. Jeg har nemlig snydt mig til en købt pizzabund. Derfor tager det kun 10 minutters tid at smide sin pizza sammen og 10 minutters tid i ovnen. Det er jo nemt og dejlig perfekt til en hverdagsaften.

flammkuchen

Flammkuchen opskrift

 

Hvis du vil lave din pizzadej selv, har jeg en opskrift her. Det bliver den bestemt ikke ringere af, men nogle gange må det også bare gerne være super nemt. Denne her pizza kan laves på 20 minutter i alt, og mens den er i ovnen – kan du jo smække en lækker tilbehørssalat sammen også. Jeg kommer med forslag nedenfor. Jeg har brugt lidt svampe også til fyldet, det kan sagtens undlades – men jeg synes det smager så godt. Men først får du opskriften på nem flammkuchen og en tilhørende video. Velbekomme

Opskrift på flammkuchen

Opskrift til 2 personer

Opskriften rækker til en enkelt pizza. Hvis man serverer godt med salat til, rækker det cirka til to personer.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 1 færdigbagt pizzabund
  • 3-4 spsk. creme fraiche
  • 3-4 spsk. valgfri ost, jeg har brugt en aged havarti fra Castello
  • 150 g bacontern
  • 5-6 brune champignon
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1/4 rødløg
  • evt. frisk basilikum

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 220 grader og lad en bageplade eller et bagestål være derinde
  2. Smør din pizzabund med cremefraiche og smuldr lidt ost over
  3. Skyl champignon og skær i skiver, steg dem + bacon i 5 minutters tid på panden, det behøver ikke blive helt sprødt da det bages færdigt i ovnen også. Kasser ovenskydende fedt og kom det på pizzabunden
  4. Kom skiver af rødløg på og bag i 10 minutters tid, til bacon er sprødt og osten er smeltet.
  5. Anret med friske krydderurter hvis du synes

Bedøm denne ret

Nemt med færdiglavede bunde

Jeg ville nok lave lidt forskellige pizzaer, da sådan en enkelt måske kun rækker til en eller to. Så jeg ville nok købe et par af de her færdigbagte bunde og så lave en flammkuchen som her og måske en eller to andre også. Dertil lidt salat. Det kan også være du bare skal lave to af de her flammkuchen og så servere lidt salat til. Det afhænger selvfølgelig også af hvor mange i er. Selve pizzaen her er bare SÅ nem, da bunden jo er lavet og der ikke engang skal laves en pizzasauce. Så overskuddet kunne muligvis godt være der, til at kreere en salat til eller en anden slags pizza også. Se andre pizzaer her.

Video af flammkuchen

Server en tilbehørssalat sammen med din pizza

Jeg synes det er lækkert at spise lidt salat sammen med pizza. Jeg elsker pizza, men det er også lidt fed og lidt meget brød. Så derfor foretrækker jeg klart at man får en let og gerne frisk og syrlig salat sammen med. Her kommer lidt bud på gode tilbehørssalater. Måske en af dem falder i din smag.

 

Se andre hverdagsretter der kan laves på max 20 minutter

Hvis du mangler inspiration til hverdagsmad der kan kreeres på ingen tid, så kan du prøve en af de her retter.

flammkuchen

Instagram

Følg meget gerne med på min instagramprofil, hvor jeg deler en masse inspiration til især sundere mad og en aktiv livsstil. Både opskrifter, billeder, smoothiesversioner, madplaner mm. Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev her, det er helt gratis. Så modtager du mine madplaner på mail hver uge. De er nemme, grønne og hverdagsagtige, og der medfølger en indkøbsliste her uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret