De her friske og syrlige lemon tiramisu er en lidt anderledes take på den klassiske kaffe tiramisu. Den er med ladyfingers i bunden, en lemoncurd og så en mascarpone vaniljecreme på toppen.
Lemon tiramisu
De her friske desserter i glas er super nemme og simple. Så skal man have gæster og ønsker at servere en let dessert, så kunne denne her være et bud. De består af ladyfingers i bunden, igen nemt – da de blot er købt og lige dyppet i mælk eller anden væske. Så kommer der en lamoncurd, som er sød, syrlig og dejlig frisk. Sådan en kan laves et par dage i forvejen, så er det super nemt når den lige skal samles. Man kan også bruge en lemoncurd til en masse andet, så når man alligevel er i gang – kan det være du skal bruge den til andre kreationer også. Flere idéer nedenfor! Så har vi en vaniljecreme med mascarpone og på toppen er de pyntet med passionsfrugt, både fordi det er pænt og fordi syren er perfekt hertil.
Ingredienser
Lemoncurd
- 1,5 økologisk eller usprøjtet citron
- 2 bæger med æggeblommer
- 100 g sukker
- 50 g smør
Vaniljecreme
- 200 g mascarpone
- 2,5 dl piskefløde
- 2 tsk. vaniljeessens
- 30 g flormelis
- 2 husblas
Andet
- ladyfingers (1 pr glas) + en lille skål mælk de kan dyppes i
- passionsfrugt, ca. 1/4 pr glas
- lidt høvlet hvid chokolade
Sådan gør du
LEMONCURD:
- Kom citronskal- og saft i en gryde
- Tilsæt æggeblommer og sukker og rør sammen. Varm forsigtigt op, det skal ikke have særlig meget varme, så bliver det til røræg. Rør godt hele tiden.
- Når det begynder at blive tykkere, tilsættes smør. Hav god tålmodighed, det tager noget tid, før det tykner. Sluk for komfuret og lad blot smørret smelte langsomt i gryden. Lad din lemoncurd køle af.
VANILJECREME:
- Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter
- Imens piskes mascarpone, piskefløde, vaniljeessens og flormelis til en creme
- Vrid den bløde husblas for vandet og kom det over i en ny skål. Stil den i mikrobølgeovnen i et minuts tid max – bare lige så det smelter
- Tag lidt af cremen over til den smeltede husblas og rør det godt sammen. Kom det så tilbage til resten af cremen, som også røres sammen.
SAMLE:
- Nu skal dine lemon tiramisu samles. Knæk ladyfingers over, så de er halve og kom lidt mælk i en skål. Vend dem i mælk og kom dem i bunden af dine glas. Det passede med to halve pr. glas hos mig.
- Kom så lidt lemoncurd over
- Kom vaniljecreme over
- Skrab lidt passionsfrugt ud og over cremen og stil dem på køl, mindst 1 time – men gerne til dagen efter.
- Pynt med små både af passionsfrugt + lidt høvlet hvid chokolade
Se her hvordan man laver lemon tiramisu
Både vaniljecreme og lemoncurd kan laves i god tid inden, gerne dagen inden. Så er det blot at samle når gæsterne kommer – ja eller et par timer inden, for så står desserten bare lige og trækker godt ned i de her ladyfingers inden.
Idéer til andre kreationer med lemoncurd
- Brug det i en cheesecake, f.eks denne med en Bastognebund.
- I medaljer, hvor det giver god syre sammen med en flødeskum
- Eller i fastelavnsboller, semlor.
Flere desserter i glas
- trifli med makroner og passionsfrugt
- jordbær trifli med makroner og de her lime og mynte marinerede jordbær
- toffifee i glas
- chokolademousse med karamel popcorn
Nyhedsbrev, Facebook og Instagram
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.
Kommentarer