Madplan til uge 9

Madplan til uge 9 er netop klar til jer. Denne uge har jeg sammensat en række forskellige opskrifter, hvor der er et lidt udenlandsk fokus. Der er nemlig både en mexi suppe og en mexi tærte. Der er også lidt asiatiske sandwich. Jeg håber det kan bruges. Og så håber jeg bare at I får en mega dejlig uge!

madplan til uge 9

Madplan til uge 9

 

Nedenfor finder du 5 forskellige retter til den kommende uge. Ugen starter godt med en omgang kyllingelasagne. Tirsdag står den på en ny, cremet suppe med masser af smag og grøntsager. Det er nemlig mexicansk grøntsagssuppe med pulled kylling, glæd jer! Onsdag gentager vi succesen og varmer blot resterne op fra gårdsdagens menu. Torsdag står på endnu en ny opskrift, tacotærte. Hertil en spidskålssalat. Weekenden starter med lækre nachos panerede kyllingenuggets, samt ovnbagte kartofler og den samme spidskålssalat fra torsdag. Lørdag står den på banh mi sandwich. En lækker ny fætter, som består af baguette med marineret svinemørbrad og en masse andet godt. Søndag er (som næsten altid) reste dag. En god anledning til at få samlet og genbrugt alle resterne fra ugens løb.

 

Vær opmærksom på…

Indkøbslisten rækker til at lave sin egen hjemmelavet tærtebund til tacotærten, og en hjemmelavet mornaysauce til lasagnen. Gider du ikke at lave disse ting fra bunden (lover jer det er nemt), så kan du også sagtens købe dig til det. Undlad da at købe muskatnød, en pakke smør og en pose hvedemel fra listen.

Mht. den mexicanske suppe som I skal lave tirsdag, så har jeg planlagt rester til onsdag. Opskriften rækker til 6 portioner – hjemme hos passer det meget fint til 2 dage, da ungerne ikke spiser voldsomt meget. Jeg vil nok koge lidt pasta til og lave lidt grøntsagsstave. Hvis I dog har lidt større børn, som godt kan tage fra sig, så kan I evt. lave lidt ekstra af suppen. Alternativt er der helt sikkert lidt rester fra mandagens lasagne, så kan I blot varme det op og supplere til suppen.

 

 

Indkøbsliste til madplan til uge 9

 

Grøntsager:

  • 1 net rødløg, 1 net hvidløg
  • 1 frisk rød chili
  • 2 peberfrugter (jeg brugte en rød og en gul)
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 bundt persille
  • 1 forholdsvis stor sød kartoffel
  • 1 lime, 1 citron
  • 1 bundt frisk koriander
  • 2 avocadoer
  • 1 æble
  • 10 cherrytomater
  • 1 spidskål
  • 1 pose gulerødder
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 agurk
  • 1 pose frisk spinat (110 g skal bruges)
  • 1 kg kartofler

 

 

Mejeri:

  • 1 pose revet cheddarost
  • 1 pose revet mozzarellaost
  • 1 pose parmesan ost
  • 1 kugle mozzarella
  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 bøtte creme fraiche
  • 6 æg
  • 1 mælk
  • 1 pakke smør
  • 1 bøtte feta (til salaten, valgfrit)

 

 

Kød og fisk:

  • 1200 g kyllingebryst
  • 250 g hakket oksekød
  • 200 g svinemørbrad

 

 

Andet:

  • 1 flaske olie (til stegning)
  • 4 dåser hakket tomat
  • 1 dåse chili bønner (alternativ kidneybønner eller sorte bønner)
  • 1 dåse tomatpuré (ca. 140 gram skal bruges)
  • 1 pose nachos
  • 1 pose tacokrydderi
  • 1 dåse majs
  • 1 pose hvedemel
  • 1 flaske soya (2 spsk. skal bruges)
  • 1 flaske fiskesauce (1 spsk. skal bruges)
  • 1 pose sukker
  • 1 flaske mayo (4 spsk. skal bruges)
  • Flutes nok til 4 banh mi sandwiches
  • 1 pakke lasagneplader
  • 1 pose mandler eller pinjekerner
  • 1 flaske agavesirup eller bøtte honning (1 tsk. skal bruges)
  • 1 flaske sennnep (1 tsk. skal bruges)

 

Krydderier: salt og peber, stødt spidskommen, stødt koriander, oregano, revet muskatnød, pakrika, karry, timian

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret