Tortillapizza med pepperoni

Tortillapizza med pepperoni er en ultranem og lynhurtig måde at lave pizza på. Kom alle dine toppings ovenpå en tortillapandekage, og kom den i ovnen i 7-8 minutter – så er der serveret. Genial til hurtig aftensmad, luksus frokost eller til madpakken. Her er en variant med skinke i strimler og pepperoni!

tortillapizza med pepperoni

Opskrift på tortillapizza med pepperoni

Her er opskriften på tortillapizza med pepperoni og skinke i strimler. Jeg har kommet rød peberfrugt på, men her kan du bruge, hvad du har liggende af grøntsager, som du bedst kan lide. Prøv eksempelvis også med majs, champignon eller løg.

Tortillapizza med pepperoni

Opskrift til 1 pizza

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 1 tortillapandekage
  • 75 g pepperoni
  • 75 g skinke i strimler
  • en håndfuld revet mozzarella
  • 1/4 peberfrugt
  • en lille dl revet cheddar
  • 1/2 tsk. tørret oregano
  • evt. frisk basilikum til at toppe med

Pizzasauce

  • 30 g tomatpuré
  • 1/2 lille fed hvidløg
  • 1/2 tsk. salt og lidt peber
  • 1/4 tsk. sukker
  • 1 nip chilipulver eller cayennepeber
  • 1 tsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. olie

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Start med pizzasaucen. Bland tomatpuréen sammen med de resterende ingredienser i en skål og rør den sammen. Smør på en tortillapizza.
  3. Drys med revet mozzarella.
  4. Fordel pepperoni og skinke i strimler ovenpå.
  5. Kom peberfrugt skåret i mindre stykker på.
  6. Top med revet cheddar.
  7. Drys med tørret oregano.
  8. Bag pizzaen på en bageplade beklædt med bagepapir i ovnen i 7-8 minutter.
  9. Top med frisk basilikum.

Bedøm denne ret

tortillapizza med skinke

Billig aftensmad

Denne tortillapizza er ganske billig at lave, hvorfor vi har inkluderet den i vores katetori med billig mad. Her finder du en masse opskrifter, som er billige at lave. Du kan altså handle til aftensmad for familien (2 voksne og 2 børn), hvor man hver får en hel tortillapizza for 90 kr. Altså 22,5 kr. pr. person – dét er dælme billigt! Inkluderet i denne pris har jeg købt en færdig pizzasauce fra REMA100, ellers kan jeg virkelig anbefale at lave min hjemmelavede pizzasauce.

 

Andre lynhurtige pizzaer ala tortillapizza med pepperoni

Er du på udkig efter andre hurtige pizzaer? Herunder finder du links til andre pizzaer, som ikke tager meget mere end et kvarters tid at bikse sammen. Her er både pizza på tortillapandekager og pitapizza. Du kan eksempelvis mixe et par slags og lave tortillapizzaer med forskelligt fyld til aftensmad. Ungerne ville helt sikkert heller ikke brokke sig over, at få små pitapizzaer med på madpakken!

  • Tortillapizza med serranoskinke: Dette er min personlige favorit. Pizza med serranoskinke og champignon på tortillapandekage. Mums!
  • Pitapizzaer med pepperoni: Her er en pizza, der minder meget om denne tortillapizza med pepperoni – blot med en bund af pitabrød i stedet.
  • Pitapizza med laks og avocado: Denne opskrift er måske lige på grænsen til, hvad man kan kalde for pizza, fordi den er med mascarpone, laks og avocado. Ikke desto mindre er det en virkelig lækker måde at spise fisk på.
  • Tortillapizza med bresola: Her er en lidt anderledes variant med bresola og hele tomater.
  • Tortillapizza med laks og dilddressing: Denne minder om pitapizzaen ovenfor med laks, men er med tomatsauce i stedet for mascarpone og med parmesan.

 

Instagram

Hop meget gerne ind på min instagramprofil og følg med. Her deler jeg hver dag madbilleder og opskrifter, og forsøger at inspirere over 80.000 danskere til sund og lækker hverdagsmad. Jeg håber, vi ses derinde!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret