Julesovs – opskrift på brun sovs

Min julesovs er en god, gammeldags brun sovs (eller brun sauce om man vil) med andefedt og ribsgelé.

julesovs

Opskrift på julesovs

Her får du min opskrift på brun sovs til jul – en tilpas sød, salt og smagfuld brun sauce, der ikke er for fed. Nedenfor kan du finde inspiration til julemiddagen i øvrigt. Her er både opskrift på andesteg, flæskesteg, glaseret skinke, brunede kartofler og lækre, friske salater.

Julesovs

Opskrift til 4-6 personer

Ingredienser

  • 1 spsk. smør (målt i fast form)
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 dl vand (evt. kogevandet fra kartoflerne hvis du koger disse ved siden af)
  • 1 dl rødvin (gerne en kraftig én)
  • 1/2 dl andefedt
  • 1 spsk. ribsgele
  • et par laurbærblade
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk. sovsekulør
  • lidt jævner
  • smag til med godt med salt og peber

Sådan gør du

  1. Smelt smør i en gryde og tilsæt hvedemel. Pisk godt, til du får en klump som er lidt lysebrun i det
  2. Kom så vand ved lidt af gangen, imens du pisker og får denne her klump rørt het ud
  3. Tilsæt rødvin, andefedt og ribsgele og pisk igen
  4. Kom et par laurbærblade i gryden og lad det simre ved svag-middel varme i 15 minutters tid
  5. Tilsæt fløde og sovsekulør og rør igen
  6. Smag til med godt med salt og peber, evt. mere sødme (ribdgele), mere fedme (andefedt), mere smag (rødvin), mere syre? Evt. en smule citronsaft. Vi har forskellig smagsløg, så tilsæt det ekstra du synes.
  7. Jævn sovsen lige inden servering.

Bedøm denne ret

julesovs

Inspiration til julemad – og salater til jul

Mangler du opskrifter til julemiddagen, så har jeg en hel kategori med julemad her. Her finder du bl.a. langtidsstegt andesteg, som er saftig og mør indeni og med sprødt skind. Her er flæskesteg med sprøde svær. Og så er der selvfølgelig brunede kartofler. Måske hører I til dem, som har tradition for at få glaseret skinke juleaften? Det er også rigtig lækkert, og så er det jo bare virkelig nemt at lave – det kræver kun 2 ingredienser udover skinken at lave glaseret hamburgerryg.

En hjemmelavet varm rødkål er også nemt at lave, og når man først har prøvet at lave sin egen rødkål, er det svært at nøjes med den, man køber i bøtter. I den hjemmelavede version kan man bevare lidt sprødhed og tekstur i rødkålen, så den ikke bliver blød og splattet, og så kan du selv regulere både syren og sødmen.

Derudover er en frisk, sprød salat også skønt sammen med julemaden, som ellers godt kan blive meget fed. Jeg har delt inspiration til julesalater her, men jeg vil især anbefale en rødkålssalat med frisk rødkål, appelsiner og honningristede valnødder eller en grønkålssalat ala waldorfsalat i en sød og syrlig flødeskumsdressing.

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret