Her er en opskrift på en rissalat – stegte ris med en masse smag fra varme krydderier. Serveret med frisk mynte, koriander, ristede cashewnødder og dadler
Rissalat – en indisk krydret rissalat
Forleden havde jeg gang i det helt store indiske køkken. Jeg har længe haft lyst til at kaste mig ud i det indiske køkken, og besluttede derfor at lave lidt af hvert herfra. Menuen stod bl.a. på de her indiske ris – en slags rissalat. Der ud over lavede jeg raita, som er en form for tzatziki, minder meget om i hvert fald. Så lavede jeg indisk salat, naanbrød og kastede mig også ud i to forskellige gryderetter. En butter chicken og en chicken tikka masala, som I kan finde opskriften på her.
Men her er min opskrift på rissalat, en lit anden måde at servere sine ris på, de smager dejlig krydret og alligevel lidt sødt.
Rissalat - indiske gule ris
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
15 minutterSamlet tid
30 minutterIngredienser
- 200 g basmati ris
- 40 g cashewnødder
- 1 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 120 g blomkål
- godt med olie til stegning (4 spsk)
- 1,5 tsk. gurkemeje
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. kanel
- 1/2 tsk. kardemomme
- salt og peber
- 5 dadler
- en lille håndfuld frisk koriander
- en lille håndfuld frisk mynte
Sådan gør du
- Start med at koge ris
- På en tør pande rister du cashewnødderne en smule, bare så de får lidt farve
- Snit løg, hvidløg og blomkål i helt små buketter
- Kom olie på en pande sammen med alle krydderierne, vend rundt så det hele er blandet
- Kom så løg, hvidløg og blomkål ved og vend dette rundt et par minutter
- Kom de kogte ris ved og vend rundt.
- Kom i en skål og server med hakkede friske krydderurter, de ristede cashewnødder og et par dadler som er skåret i mindre stykker.
Gule ris
Jeg har til denne omgang rissalat først kogt en gryde ris. På en pande svitses løg og hvidløg af i godt med olie og en masse indiske krydderier. Der spreder sig simpelthen den lækreste duft, når de her ris er på menuen. Jeg har desuden tilføjet en masse blomkål i små buketter til min rissalat. Jeg synes faktisk ikke man lægger mærke til de er i retten, men de bidrager med sundhed, fylde, mæthed og lidt mere sprødhed. Jeg har desuden toppet det hele med friske krydderurter (mynte og koriander), dadler og sprøde cashewnødder.
Idéer til ændringer
Du kan sagtens justere lidt i opskriften, så den passer lige præcis dit køkken. F.eks. kan du bruge fuldkornsris, speltkerner eller havreris frem for de hvide ris. Krydderierne kan du skifte lidt ud i – jeg foretrækker dog at blive i det indiske køkken. Dadler kan udskiftes med tørret tranebær eller rosiner. Cashewnødder kan udskiftes med mandler og de friske krydderurter kan vælges efter smag, f.eks. kan du bruge basilikum og persille. Igen vælger jeg at blive lidt i det indiske univers.
Server rissalat sammen andet lækkert indisk mad
- naanbrød
- tikka masala
- indisk boller i karry
- mulligatawny, som er en indisk suppe
- indisk dahl, min er med kylling (det er virkelig godt her i)
- aloo gobi – som er en vegetarisk gryderet med masser af blomkål og kartofler
- lun indisk kikærtesalat
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer