Æble makronkage
Her er et lidt anderledes bud på en makronkage. Jeg har også en klassisk makronkage herinde, som jeg virkelig elsker. Det er en opskrift som stammer fra min søde mormor. Men denne gang har jeg prøvet at give kagen et lille twist. Jeg har nemlig kommet et lag æblekompot i kagen i mellem bunden og toppen. Desuden har jeg tilføjet et revet æble til bunden af kagen. Jeg synes slet ikke man kan smage det her revet æble i bunden, så det kunne jeg sagtens finde på at begynde på hver gang jeg bager min klassiske makronkage også. Det gør den bare dejlig fugtig og saftig.
Men laget med æblekompot kan selvfølgelig smages og jeg synes det smager skønt. Det er et lille frisk indspark til den ellers søde og kompakte makronkage. Mads foretrækker dog klart den klassiske makronkage, da han ikke er til frugt i kager. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men det skyldes ikke denne her version – men mere bare at je ELSKER den klassiske udgave. Men her er versionen der hedder æble makronkage, prøv den og se hvad I er mest til. Her er nok til 15 gode stykker.
Makronkage med æble
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
25 minutterSamlet tid
40 minutterIngredienser
Bund
- 150 g smør
- 100 g sukker
- 4 æggeblommer (kasser ikke hviderne, de skal bruges til toppen)
- 300 g mel
- 2 tsk. bagepulver
- 1/3 tsk. salt
- 1 revet æble
Æblekompot
- 4 æbler
Top
- 4 piskede æggehvider
- 14 blendede tvebakker
- 2 tsk. mandelessens
- 200 g flormelis
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader under og over varme
- Lav bunden ved at piske smør, sukker og æggeblommer sammen. Tilsæt så mel, bagepulver og salt og rør igen. Riv et æble og kom dette ned til dejen. Smør dejen ud i en form beklædt med bagepapir. Min form målte 20*20 cm. Bag bunden i 10 minutter imens du laver din æblemos og top
- Æblemos: skræl æblerne og skær dem i både. Kom dem i en gryde med en lille smule vand, kun lige så bunden af gryden er dækket. Giv dem 6-7 minutter ved middel-høj varme. Blend dem til mos når de er bløde. Kom dette lag over bunden af kagen
- Lag toppen til kagen ved at piske æggehvider stive i en skål. Knus tvebakkerne, jeg brugte en minihakker for at få dem helt finknuste. Bland disse ned i æggehviderne sammen med mandelessens og flormelis. Vend det rundt og kom det over æblelaget
- Gig kagen yderligt 15 minutters tid i ovnen til toppen begynder at blive lysebrun
Kagen kan sagtens fryses. Det gør jeg faktisk altid, så tager jeg den blot op en times tid inden den skal spises. Så kan den selv tø op på køkkenbordet.
Vild med æble
Så se også min æblekage med marcipan, min æblecrumble eller min æbleroulade med flødeskum
Andre virkelig gode kager
Se også opskriften på verdens bedste citronkage med hvid chokolade, marcipan og blå birkes. Eller en opskrift på glutenfri chokoladekage med kaffefrosting. Eller hvad med en snasket gulerodskage med ostecreme.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Det er familievenlige, grønne retter og der medfølge en indkøbsliste hver uge.
Kommentarer