Squashspaghetti med avocadocreme med laks og pinjekerner

Squashspaghetti med avocadocreme og laks. En sund og nærende frokost eller aftensmadsidé.

squashspaghetti med avocadocreme squashspaghetti med avocado

Squashspaghetti med avocadocreme med laks og ristede pinjekerner

 

Her er et bud på en lækker frokostsalat, som er både frisk, sprød og cremet. Det er en bund af squashspaghetti – squash, som jeg har strimlet så det minder om almindelig spaghetti. Til dette har jeg brugt sådan et redskab, men man kan dog også bruge en almindelig kartoffelskræller. Så bliver formen lidt anderledes, brede og en anelse med splattet i det. På denne her måde er strimlerne sprøde og saftige. Du kan komme det i iskoldt vandbad en kort tur, så holder det sig endnu mere sprødt. Alternativt kan helt almindelig spaghetti også sagtens bruges. Hvis jeg skulle servere denne squashspaghetti med avocadocreme til aftensmad, ville jeg supplere med almindelig spaghetti også, så de blandes.

 

Squashspaghetti med avocadocreme og laks

Jeg har min squashspaghetti her med laks, men du kan også sagtens bruge kylling, sprød chorizopølse eller hvad du ellers bedst kan lide. Desuden har jeg vendt min squashspaghetti i en avocadocreme og kommet agurk, blåbær og pinjekerner over. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af.

Squashpasta med laks

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 avocado
  • 1/2 bundt frisk dild (1 lille håndfuld)
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1/2 dl cremefraiche
  • 1/2 fed hvidløg
  • 1 nip salt og peber
  • 100 g varmrøget laks
  • 1/4 agurk
  • 1 håndfuld blåbær
  • 1 lille håndfuld pinjekerner

Sådan gør du

  1. Striml din squash i et jern man køber hertil, for at få det til at ligne spaghetti. Du kan også bruge en almindelig kartoffelskræller, så bliver det lidt bredere i sin form.
  2. Kom avocado, frisk dild, citronsaft, cremefraiche og hvidløg i en minihakker og kør rundt til det er en blød creme. Smag den til med salt og peber
  3. Vend squashstrimlerne rundt i cremen og kom det på et fad eller i en skål
  4. Kom laks, blåbær og småthakket agurk hen over
  5. Rist pinjekernerne på en tør pande til de tager lidt farve og kom dem over salaten

Bedøm denne ret

squashspaghetti

Andre retter med squashspaghetti

 

Variationer til squashspaghetti med avocadocreme

Du kan som tidligere nævnt enten skifte squashspaghetti ud med almindelig spaghetti eller blande dem. Du kan faktisk også strimle en sød kartoffel på samme måde som her, og få grøntsagsspaghetti ud af den, den kan sagtens spises rå også. Frem for at vende din squashspaghetti i en avocadocreme, kan man bruge pestoer, oliventapenade, haydari, cremefraichedressinger osv. Det er virkelig bare med at være kreativ.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret