Quinoasalat med cremefraiche dressing

Quinoasalat med en cremefraiche-honning-sennep dressing. Denne salat er virkelig nem og hurtig da quinoaen er kogt på forhånd.

quinoasalat

Quinoasalat bikset sammen på 10 minutter, med en lækker dressing. Denne her salat er simpelthen så nem og hurtig.

 

Quinoasalat

 

Her er et bud på en lækker quinoasalat, som er super simpel. Den består egentlig kun af peberfrugt, agurk, tomat, avocado og persille samt quinoa og en dressing. Dressingen er en sag jeg har lavet på cremefraiche, honning og sennep. Quinoaen er købt på dåse (Bonduelle har lavet nogle små dåser hermed), så den er kogt på forhånd.

Det er simpelthen så nemt med det her quinoa, når det er kogt og gjort klar for en. Det er vitterligt bare at åbne dåsen og komme det i salaten. Dog kan du selvfølgelig sagtens bruge quinoa du selv koger, hvis du foretrækker dette.

Så på max 10 minutter har du her en lækker fyldig og mættende frokostsalat.

Quinoasalat

Opskrift til 2 personer

Her er en mættende og lynhurtig quinoasalat med en cremefraichedressing. Salaten er med quinoa fra dåse, som er færdigkogt. Det gør denne her salat til en meget hurtig frokostløsning.

Forberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

Salat

  • 1 dåse færdigkogt quinoa (160 g)
  • 1/2 agurk
  • 10 cherrytomater
  • 1 peberfrugt (rød eller gul)
  • 1 lille håndfuld persille
  • 1 avocado

Dressing

  • 1 dl cremefraiche
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. honning
  • salt og peber
  • 1 spsk. æbleeddike

Sådan gør du

Kom quinoa i en stor skål

Skær agurk i mindre stykker eller brug en kartoffelskræller til at rive fine strimler af den, kom dem ned i skålen

Skær cherrytomater og peberfrugt i mindre stykker og kom ved sammen med hakket persille

Vend dressingen sammen og kom den over salaten

Anret med avocado, skæret i tynde skiver

Bedøm denne ret

quinoasalat

Hvad kan man spise sammen med quinoasalat

Denne quinoasalat kunne spises alene som her, den er egentlig dejlig mættende i sig selv. Hvis man får den til aftensmad, ville jeg personligt spise den sammen med noget. F.eks. en form for kylling, oksekød, fisk eller noget vegetarisk. Jeg har lidt forslag her: verdens bedste kyllingenuggets, krydrede tyrkiske kófte, laks med soltørret tomat pesto eller hvad med de her falafler, som er mine allerbedste.

 

Forslag til alternativer

Hvis du mangler lidt idéer til små justeringer, kommer der lidt her. Quinoa kunne sagtens skiftes ud med speltkerner, bulgur eller lignende. Agurken kan sagtens skæres i små tern, frem for de her strimler. Det er kun fordi det pynter så fint, at jeg har tilberedt den sådan. Lidt rødløg ville også være godt her i. Måske også ristede pinjekerner på toppen.

 

Nyhedsbrev

Modtag mine nyhedsbreve helt gratis. Jeg sender en madplan ud hver weekend, som er proppet med grønne nemme familieretter samt indkøbslister. Tilmeld dig her 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret