Her er en opskrift på den bedste gryderet, som smager virkelig godt og har den bedste bløde flødesauce. Den er fuld af grøntsager, oksekød og varme krydderier. Af grønt har jeg valgt gulerødder, løg, cherrytomater, broccoli og peberfrugt. Du kan sagtens justere lidt og skære til og fra efter behag. Af kød i denne gryderet har jeg brugt skært oksekød og bacon. Som smag i flødesaucen har jeg brugt tomatpuré, paprika, oregano, salt og peber. Gryderetten er serveret til en kartoffelmos, men her kan du også sagtens bruge ris. Jeg håber du har lyst til at give denne gryderet en chance.
Gryderet med oksekød og flødesauce
Her er en virkelig typisk Julie ret, det er bare alt det jeg elsker i en ret. En masse smag og varme, mørt oksekød, en hulans masse grønt og så en krydret flødesauce. Snasket og lige som jeg elsker det. Planen var egentlig at koge ris til, men eftersom skabet åbenbart var tomt, lavede vi i stedet en sød kartoffel mos. Det blev heller ikke værst, men næste gang koger jeg dog nogle grove ris.
Retten kom sig af at min søster kom og pralede af sine mormor-evner i køkkenet i weekenden, hvor hun lavede bøf stroganoff. Så jeg fik pludselig virkelig meget lyst til en form for gryderet selv. Så min intension i Netto var at handle ind til denne ret, men da jeg var kommet afsted uden telefon måtte jeg gætte mig lidt til hvad sådan en ret indeholder (jeg glemte bl.a. at købe champignon). Da jeg så kom hjem, sadlede jeg lidt om. Der skal ikke nogle grøntsager i en bøf stroganoff, jeg elsker grøntsager, jeg synes de smager skønt og fylder rigtig godt i en ret. Så her er mit bud på en lignende gryderet med grøntsager.
Det blev virkelig lækkert og jeg glæder mig allerede til at skal spise det igen i aften. Her er nok til 4 voksne. Jeg kom lidt forårsløg og ristet bacon på toppen af gryderetten
Opskrift på gryderet med oksekød og sød kartoffelmos
Ingredienser
Gryderet
- 3 spsk. olie til stegning
- 600 g skært oksekød
- 150 g bacon
- 1 spsk. paprika
- 1/2 tsk. peber
- 1 tsk. salt
- 3 små gulerødder
- 1 løg
- 1 peberfrugt
- 1 håndfuld cherrytomater
- 200 g broccoli
- 2 spsk. tomatpuré
- 1 dl vand
- 1/2 liter madlavningsfløde (jeg brugte 18 %) du kan også bruge piskefløde
- 1/2 spsk oregano
Sød kartoffelmos
- 700 g sød kartoffel
- 1-1,5 liter vand
- 1/2 tsk. salt
- 3 spsk. skyr eller cremefraiche
Sådan gør du
- Kom olie i en pande eller en wok og kom kød, paprika, salt og peber på panden, rist det hurtigt af (bare så det får lidt farve på alle leder og kanter, men stadig er rå inden i)
- Tag kødet af panden og kom det i en skål (sammen med den væske det har afgivet)
- Kom nu bacon på panden og svits det sprødt
- Skær imens grøntsagerne i den størrelse du ønsker.
- Tag bacon af og kom også dette i en skål.
- Brug blot fedtet fra din bacon til at stege grøntsagerne i.
- Når grøntsagerne er blevet let bløde og møre, tilsætter du tomatpuré og vand og vender det rundt på panden. Tilføj nu kødet igen + væsken herfra og kom låg på og giv det mindst 30 minutter. Gerne mere.
- I mellemtiden kan du lave din kartoffelmos: Rengør de søde kartofler og skær dem i mindre stykker (jeg beholdt skrællen på). Kom vandet i en gryde og få det op at koge, når det gør det – tilsæt de søde kartofler. Når det har kogt, moses de i en skål med salt og creme fraiche
- Tilbage til retten: Kom fløden ved og smag til med oregano og evt. lidt mere salt og peber
- Anret nu din søde kartoffel mos sammen med din wokret og drys lidt forårsløg og bacon på toppen.
Andre simreretter og gryderetter
- simremad med oksesteg
- red thai coconut curry
- mexicansk gryderet
- vegetarisk gryderet med blomkål
- paprikagryde med kylling og pølser
- indisk simremad med oksekød og en masse toppings
Føle meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og inspiration til maden
Kommentarer