Wraps med kylling

Wraps med kylling og cheddar, her er et bud på noget glimrende frokost som både mætter, smager godt og indeholder gode næringsstoffer.

wraps med kylling og cheddar

Wraps med kylling opskrift

 

Få her en lækre wraps med kylling, smeltet ost, dressinger og sprødt grønt. Her er både lidt knas, lidt fedme, lidt syrligt og lidt blødt. En kombination der gik rent ind hos alle mand her hjemme. Eller ikke så meget ved ungerne, de foretrækker det noget mere opdelt på tallerkenen. Men voksne (plus gæster) synes godt om det. Til børnene kan man jo blot dele op, så de får kylling for sig, dressing for sig, majs og spejlæg. De kan lide stort set alle elementer, de vil bare oftes gerne have overblik og skabe deres wrap selv.

Wraps

Opskrift til til 1 wrap

Opskriften her rækker til en enkelt wrap. Jeg vil altid koge mere kylling, når først jeg er i gang. Så kan du bruge det til alle mulige andre opskrifter. Men til opskriften her skal der bruges omkring 50 g kyllingebryst.

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 1 tortillaspandekage
  • 50 g kyllingebryst
  • 2 tsk. mayo + lidt salt, et nip paprika og cayennepeber
  • 1 æg + lidt salt
  • 20 g cheddarost
  • 1 salatblad
  • 2 cherrytomater
  • et par skiver rødløg
  • 1 lille håndfuld majs (gerne fra kolbe)

Dressing

  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 spsk. hakket persille
  • lidt salt og peber
  • 1/2 fed hvidløg

Sådan gør du

  1. Start med at sætte vand over og koge, og kom dit kyllingebryst ned i vandet når det koger. Lad det koge i 15-20 minutter, til det er helt gennembagt. Riv det derefter fra hinanden med to gafler.
  2. Hvis du ønsker majs fra en kolbe, skal denne også koges. Alternativt kan du bruge majs fra dåse.
  3. Imens det koger kan du lave dine dips ved at blande mayo, salt, paprika og cayenne sammen i en skål. I en anden skål blandes lidt creme fraiche, citronsaft, salt, hakket persille og et (revet) fed hvidløg.
  4. Tænd ovnen på 200 grader. Kom en håndfuld revet cheddar på en bageplade beklædt med bagepapir og lade det smelte i ovnen i et par minutter.
  5. Lav et spejlæg på en pande og drys lidt salt over.
  6. Skyl salat og skær cherrytomater og rødløg i skiver.
  7. Nu skal din wrap samles: tag en tortillaspandekage frem (som du kan lune lidt inden). Smør den først med chilidressingen. Kom så smeltet os, kyllingekød, æg og salat på.
  8. kom tomater, rødløg, majs (som du har skåret fri fra kolben) og persilledressingen til sidst. Luk din wrap og spis med det samme.

Bedøm denne ret

Video af wraps med kylling

Vi har filmet og klippet en bette video sammen til jer, hvor I kan se hvor nemt det er. I de her wraps er der lidt smeltet cheddarost, og en omgang pulled chicken. Sidstnævnte kan sagtens skiftes ud med kyllingebryst man f.eks. kan købe færdigstegte.

Kan det gøres nemmere?

Sagtens. Opskriften her giver dejlige hjemmelavet wraps med kylling, hvor mange elementer er lavet fra bunden. Men du kan sagtens snyde dig til lidt nemmere løsninger.

  • Dressingen kan købes færdig, frem for at lave den selv. Man kan også købe sig til en sød chilisauce.
  • Kyllingen kan købes færdigstegt. Så er det blot at åbne pakken og lægge det i.
  • Spejlægget kan undlades
  • Osten kan undlades eller skiftes ud med en mozzarellakugle som ikke skal smeltes først.

 

Brug resten af kyllingen til..

Jeg bruger ofte pulled chicken i salater, i sandwich, i pita eller bagels. Det kan også bruges i spinatpandekager og sikkert mange flere retter. Jeg synes det her kogte kyllingekød, man trækker fra hinanden er vildt lækkert. Så hvis jeg skulle lave de her wraps igen, så vil jeg koge ekstra kylling og bruge det om aftenen eller næste dag til en ny ret. Her kommer lidt bud på retter du kan bruge dit kogte kyllingekød i:

 

Hvordan kan du ellers slå flere fluer med et smæk

Når du alligevel er i gang med at lave dressingen, kan du lave ekstra og gemme den i køleskabet til andre salater, til pitabrød og meget mere. Hvis du alligevel skal koge majskolber, kan du koge flere og bruge dem i ungernes madpakker. Du kan også bruge majs fra kolber til denne salat med ristede kikærter og chorizo eller til bbq chicken tasos med en majssalsa.

wraps med kylling og cheddar

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret