Vegetarfrikadeller lavet på quinoa, fetaost og persille. De her vegetardeller blev virkelig gode, faste i konsistensen og med en vildt lækker smag.
Vegetarfrikadeller på quinoa
Her er et bud på nogle vegetarfrikadeller. De minder egentlig ret meget om almindelige frikadeller i deres konsistens. De her er lavet på kogt quinoa (som man i øvrigt kan købe kogt på dåse, meget smart hvis man vil spare ti). Der ud over har jeg fetaost, godt med frisk persille og lækre krydderier her i.
De er virkelig nemme og hurtige at bikse sammen, især hvis man køber den færdige udgave fra Bonduelle. Det er blot at blande det hele i en skål og stege dem på en pande i godt med olie.
Her blev til 8 rimelig store vegetarfrikadeller.
Vegetarfrikadeller
Lækre nemme og sunde frikadeller med quinoa, persille og feta
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
10 minutterSamlet tid
20 minutterIngredienser
- 190 g kogt quinoa
- 2 æg
- 1 god håndfuld persille
- 100 g feta (jeg bruger puck-ost)
- 1 dl mel
- 1 tsk. spidskommen
- 1 nip cayennepeber
- 1/2 -1 tsk. salt og lidt peber
Sådan gør du
Kom quinoaen i en skål sammen med æg
Hak persille groft (eller riv det fra hinanden i hånden) og smuldr feta og kom ved
Kom mel, spidskommen, salt og peber ved og rør det godt rundt
Form frikadeller og steg dem i rigeligt med olie til de er gyldne på alle sider
Bud på servering
Jeg lavede en krydret tomatsauce og kogte noget spaghetti, som jeg spiste de her vegetardeller sammen med. De er også gode som de er her, evt. sammen med en salat og en dip. Jeg har f.eks. en lun marokkansk gulerodssalat her og en ærtedip med mandler og parmesan lige her. Det ville være et glimrende, sundt måltid.
Justeringer og alternativer
Du kan sagtens lave lidt om i de her vegetarfrikadeller, hvis du har lidt andre ting liggende. De kan f.eks. laves på kikærter fremfor quinoa. Så skal kikærterne blendes. Sådanne veggiedeller har jeg også her. Du kan også bruge andre krydderurter, f.eks. purløg og frisk dild. Fetaen kan skiftes ud, jeg har brugt en puck-ost, men ægte græsk feta kunne også sagtens virke. Skift endelig også ud i krydderierne så de passer til dine smagsløg. Her er i hvert fald mit bud på nogle super lækre vegetarfrikadeller.
Vegetarfrikadeller kan sagtens fryses
De kan sagtens fryses og gemmes til en anden god gang. Lav meget gerne dobbeltportion og frys en portion ned. Så kan du snuppe en frossen med i tasken om morgenen. Når der så er frokosttid på arbejdet, er den tøet op og klar til at spise.
Andre gode veggiedeller
- kartoffeldeller som er babyvenlige
- rødbedebøffer, saftige krydrede vegetarbøffer som er perfekte i burgere f.eks.
- grøntsagsdeller med kikærter og edamammebønner
- majsdeller med ærter og fetaost
- falafler
Jeg håber også vi ses ovre på Instagram, min profil er lige her. Følg meget gerne med hvis du har lyst.
Kan man stege dem i airfryeren?
Det kan du godt ja 🙂 Jeg har ikke prøvet, så tør ikke love det 100 % – men det tænker jeg da sagtens man kan 🙂
Kan disse stekes i ovn istedenfor i panne med olje? 😊
Hej Marte. Ja det tænker jeg sagtens du kan 🙂 De bliver måske knap så sprøde og fedtede, hvis de bages i ovnen. Men du kan godt gøre det 🙂
Kan man bruge quinoamel i stedet for alm mel ?
Det kan man sagtens ja 😀
Er 190 gr før eller efter quinoaen er kogt? 🤔🤗
Efter. De dåser man kan købe med færdigkogt quinoa svarer til 190 gram kogt quinoa 🙂