Varm gulerodssalat med yoghurtdressing

Her finder du en opskrift på varm gulerodssalat med yoghurtdressing. En virkelig nem salat, der ikke kræver alverden ingredienser. Perfekt som tilbehør til aftensmaden, sammen med et stykke kød og kartofler af en art. Jeg håber at den er noget for jer.

Varm gulerodssalat med yoghurtdressing

Varm gulerodssalat

 

I er nødt til at prøve denne her varme gulerodssalat, den blev virkelig mums. Den består af en bund af rucola, dernæst bagte gulerødder og granatæblekerner, toppet af med pistacienødder, frisk mynte og en simpel yoghurtdressing, som bare lige runder hele salaten af. Jeg er generelt vild med bagte grøntsager i salater. Det giver en anden konsistens, end blot friske grøntager. Særlig gulerødder giver bare en god sødme og de smager bare langt bedre når de er tilberedt, synes jeg (hvorfor du også kan finde reeet mange andre salater på bloggen med bagte gulerødder) :D.

Denne her salat, som tilbehør, vil jeg mene rækker til 4 personer. Nedenfor kommer jeg nogle forslag til hvad du kan servere sammen med gulerodssalaten.

 

Varm gulerodssalat med yoghurtdressing

Opskrift til 4 som tilbehør

Tilberedelsestid

20-25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 50 g rucola
  • 4-5 gulerødder + lidt olie og salt
  • 1/4 granatæble
  • en håndfuld mynte
  • 1 spsk. pistacienødder

Yoghurtdressing

  • 1/2 dl græsk yoghurt
  • 1 nip stødt koriander
  • 1 nip stødt spidskommen
  • 1 tsk. citronsaft

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Skyl gulerødder og skær dem i skiver, kom dem i et ovnfast fad med lidt olie over + et drys salt. Kom dem i ovnen i 20 minutters tid, til de er møre.
  3. Skyl rucola og dup det tørt, kom det på et fad
  4. Klargør dine granatæblekerner og pil pistacienødderne, som hakkes groft
  5. Rør dressingen sammen
  6. Når gulerødderne er bagt færdige, kommes de over rucola sammen med dressing, granatæblekerner, den friske mynte og pistaciekernerne.

Bedøm denne ret

Varm gulerodssalat Varm gulerodssalat med yoghurtdressing

Video af varm gulerodssalat

Her kan du lige hurtig få et overblik over hvor nemt og hurtigt det er, at kreere salaten.

Server dette sammen med salaten

 

Andre lærke tilbehørssalater

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret