Madplan uge 17

Så er madplanen på banen igen, denne gang med en omgang koteletter i fad med en masse grønt, spinatpandekager med kylling og grønt, en broccolitærte med porre, og nogle kyllingenuggets med ærtedip, bønnefritter og let salat. Alle retterne er lavet til 4 personer. De steder jeg har skrevet “lav dobbeltportion”, er så der er rester til dagen efter. Det kan du selvfølgelig bare lade være med, hvis du ikke orker rester. Men det er da super nemt (og billigt) ikke at skulle i køkkenet hver aften. Det kan jo også gemmes i fryseren til en anden god gang.

Indkøbslisten som følger med er lavet ud fra at du laver de her dobbeltportioner.

Rigtig god fornøjelse med det, og god uge 17 til dig!

 

Madplan uge 17

 

  • Mandag: Kyllingedeller, bønnefritter, en let og lækker sommersalat og ærtedip – lav dobbeltportion af nuggets, fritter og dip
  • Tirsdag: Rester fra igår, – nuggets og fritter kan blot varmes op igen, dippen er lige til at snuppe fra køleren, og salaten kan blandes på ny
  • Onsdag: Spinatpandekager som du kan smøre med en guacamole, komme falafler på (jeg bruger altid dem fra Nutana) og komme lidt grønt på, jeg har skrevet salat, agurk, cherrytomater, rødløg og peberfrugt på indkøbslisten. (Lav dobbeltportion af pandekagerne og køb rigeligt med falafler)
  • Torsdag: Rester fra igår, varm blot flere falafler op igen og spis enten pandekagerne kolde idag eller lun dem igen
  • Fredag: Broccolitærte med porre + lidt gnavegrønt: agurk, gulerødder, peberfrugt, avocado mm.
  • Lørdag: Koteletter i fad i en lidt grønne version
  • Søndag: Rester fra ugen, mon ikke køleren bugner af lækre varer

 

Indkøbsliste

 

Grøntsager:

  • 1 stort broccoli
  • 1 bundt dild og 1 bakke persille
  • 1 bakke jordbær
  • 3 peberfrugter
  • 2 agurker
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 bakke eller 1 net avocadoer (dem med 6 i)
  • 1 citron og 1 lime
  • 1 pose frisk spinat
  • 1 bundt forårsløg, 1 rødløg, 1 net hvidløg
  • 1 bundt porrer
  • 1 bakke champignon
  • 1 pose gulerødder
  • 1 pose frosne bønner (haricot verts)
  • 1 pose frosne ærter

 

Kød og fisk: 

  • 500 g kyllingebryst
  • 1 pakke svinekoteletter
  • evt. bacon eller parmaskinke til koteletter i fad

 

Mejeri: 

  • 1 bakke æg
  • 1 bøtte cremefraiche (gerne en stor)
  • 1 parmesanost
  • 1 pakke feta- eller salatost
  • 1 liter mælk
  • 1/2 liter fløde eller madlavningsfløde
  • 1 pakke smør

 

Andet: 

  • salt, peber, paprika, oregano og timian
  • 1 pose hvedemel og grahamsmel, evt. fuldkorns majsmel til kyllingedeller (her kan de andre typer mel dog også bruges)
  • 1 pose mandler og cashewnødder
  • 1 flaske olie
  • 1 pakke ris
  • 1 bøtte flydende honning
  • 1-2 pakker falafler fra Nutana (dem foretrækker jeg)

Kommentarer

  1. Hej Julie,
    Tak for en skøn blog 🙂
    Når du i madplanerne foreslår, at retterne laves dobbelt, er det så indberegnet i handlelisten? 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret