Tomatsalsa
Her får I min basis opskrift på en lækkert og meget nem salsa. Jeg bruger tomatsalsa i rigtig mange opskrifter og sammen med en masse forskellige retter. Det er noget jeg kreerer i mit køkken ganske ofte. Det mexicanske køkken er generelt mit favorit-køkken og en salsa er bare så dejlig krydret, både stærk og sød. Den er saftig, men alligevel med bid. Den passer til virkelig mange ting (jeg giver lidt inspiration nedenfor). Jeg har brugt salsa i mange opskrifter før her på stedet, og har derfor delt opskriften op til flere gange. Men jeg har dog aldrig fået lavet et specifikt indlæg med det, hvilket er en fejl. Så her får I min bedste opskrift på tomatsalsa.
Ingredienser
- 20 cherrytomater
- 1 orange eller rød peberfrugt
- 1 fed hvidløg
- 1/2 rødløg
- 1/2 frisk rød chili
- 1 god håndfuld frisk koriander eller persille
- 4 spsk. olivenolie
- 1 god spsk. agavesirup
- godt med salt og peber
- Saft fra 1 lime
Sådan gør du
- Skyl tomaterne og skær dem i halve eller kvarte – kom dem i en skål
- Skyl peberfrugt og skær i mindre stykker, kom ned til tomaterne
- Riv hvidløg og hak rødløg og chili fint og kom ved
- Skyl de friske krydderurter og hak også ganske fint
- Bland det hele sammen og hæld olie, agavesirup, salt og peber og pres limesaften over
- Smag til og kom evt. mere syre, mere chili, mere salt eller mere sødende ved.
Hvad kan man spise tomatsalsa sammen med
Jeg bruger altid salsa sammen med mexicanske retter som f.eks. denne taco salat (det er også den som er på billederne, eller de forskellige dele hertil) Eller mexicanske pandekager (enchiladas). Men det kan jo bruges til virkelig mange retter. F.eks. i burger eller som tilbehør til denne pastaret. Jeg elsker både det mexicanske køkken sådan helt generelt, men også bare tomatsalsa specifikt.
Andre mexicanske skønne retter:
Hvis du elsker det mexicanske køkken som jeg, så er der masser af retter du kan udforske her på stedet. Her er nogle af dem.
- Se evt. også en opskrift på enchiladsfad med pandebrød og avocadosalsa.
- Eller måske du trænger til en varm krydret mexicansk suppe.
- Jeg har også en anden virkelig lækker mexicansk salat som er en af mine egne favoritter. Den er vegetarisk, modsat denne med kylling
- Sidste bud er fajitas, pandekager man fylder med et mix af marineret kylling, peberfrugter og bagte rødløg
Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter. Her deler jeg desuden en masse glimt fra min hverdag, hvad den nu byder på samt en masse trningsinspiration. Du er så velkommen til at følge med derovre, mit navn er @juliebruunsblog. Håber vi ses der.
Kommentarer