Her er en virkelig lækker sprød quinoasalat, som jeg virkelig synes du skal prøve. Den er nemlig sindssygt god med knasende sprød quinoa og saltede peanuts. Spidskål som fylde, appelsiner for sødme, syrlighed og saft. Så er der bagte kikærter og edamammebønner, der begge giver bid. Der er en cremet og smagfuld dressing. Alt i alt, en bombe af smag.

I denne salat, bliver man virkelig tilfredsstillet på hele madpaletten. Der er nemlig både noget sødt (appelsiner), noget sprødt (de bagte quinoa, kikærter, edamame og peanuts), noget stærkt (chili og rødløg), noget blødt og cremet (avocado og dressing) og så ellers bare lid fylde fra spidskål, rosenkål og sådan. En virkelig god kombination.
Opskrift på sprød quinoasalat
Her får du min opskrift på en knasende sprød spidskålssalat med bagt quinoa og peanutbutterdressing.

Sprød quinoasalat med kål, appelsin og peanutdressing
Ingredienser
Equipment
Method
- Skyl quinoa grundigt og kog dem efter anvisning på pakken
- Tænd så ovnen på 200 grader varmluft
- Skyl rosenkål, fjern enden og halver dem.
- Dræn kikærter.
- Kom kogt quinoa, rosenkål, kikærter og edamammebønner på en bageplade.
- Kom lidt olie, soya og evt lidt chiliolie over. Bag små 30 min! Vend et par gange undervejs
- Imens det bager: røres dressingen sammen i en skål.
- Snit spidskål, skær avocado og appelsin i små stykker og snit rødløg også.
- Anret det hele: det friske, det bagte og dressingen - to med urter og saltede peanuts (gerne grofthakkede)

Video af sprød quinoasalat
Se video her af hvordan salaten laves. Jeg er sikker på at du får endnu mere lyst til at lave den. Eneste forskel er farven på spidskålet, brug grøn eller lilla alt efter hvad du selv foretrækker. Som du kan se, skal man først have en bageplade klar, hvor man kommer drænede kikærter, frosne edamammebønner, kogt quinoa og rosenkål skåret i kvarte. Kom lidt olie og soya over, måske også en sjat chiliolie hvis man vil. Bag det hele sprødt. Så skal vi have gang i lidt fintsnittet spidskål, appelsin, rødløg og avocado. På med de bagte sager og friske urter. Og som prikken over iét: en lækker cremet og spicy peanutbutterdressing og sprøde saltede peanuts. MUMS.
Server din quinoasalat sammen med
- de her kyllingfrikadeller som er saftige, fedtede og fulde af smag – da de er vendt i den bedste marinade
- de her kyllingespyd, som også er vendt i en lækker chili-mayo marinade
- eller hvad med de her kyllingenuggets som er lavet i en airfryer uden brug af fedtstof.
- du kan også lave helt klassiske frikadeller eller måske falafler, hvis du ønsker noget uden kød.
Skift ud hvis du synes:
- Brug enten lilla eller grøn spidskål i bunden. Du kan også bruge frisk spinat, men det er mere blødt end det ellers sprøde kål.
- Quinoa kan skiftes ud med kogte ris, det kan også blive sprødt.
- Rosenkål kan undlades, hvis du ikke er til det – eller erstattes af bagte blomkål eller broccoli
- Du kan også tilføje grønne bønner (haricot verts)
- Du kan tilføje bagte gulerødder
- Avocado kan undlades, – jeg elsker avocado både smag, konsistens og dens sundhedsmæssige fordele. Men vil du gerne undvære det, kan du sagtens. Selve dressingen er også super cremet, så det er ikke et must.
- Ift. urter kan du bruge hvad du synes: mynte, koriander, basilikum og/eller persille.
- Peanuts kan erstattes af cashewnødder, sesam eller græskarkerner.

Flere mættende asiatisk inspireret salater
- Se denne suppelignende salat med nudler og kylling
- Du kan også prøve denne, som dog ikke er asiatisk – men som alligevel minder en smule om den i indlægget her. Med en bund af hummus og så bagte græskar, kikærter og edamame igen. Også noget appelsin, avocado og rødløg – men også granatæble. Ja den er virkelig også god.
- Du kan også prøve denne kimchibowl med sprød tofu
Følger du mon med på Instagram?
Hvis ikke, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil – hvis du kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, vi ses derude! 🙂

Kommentarer