Smoothiebowls med hindbær og lynhurtig granola

smoothiebowlssmoothiebowls

Smoothiebowls med hindbær, cremede og søde

 

Smoothiebowls er en klassiker hvis man vil have en hurtig, smuk omgang morgenmad der hiver lidt likes hjem på instagram ;o) Jo flere bær, chokolade og andet pynt man kommer på, jo bedre. De er jo også virkelig fine, og så smager de super skønt og er faktisk rigtig nemme at lave.

Jeg er langt mere til at spise mit mad / mine kalorier end til at drikke mig mæt. Så derfor gør jeg min smoothies ret tyk, så den kan spises med ske og helst med granola og den slags på toppen.

 

Granola til de tykke og cremede smoothies

Granolaen her rækker til noget mere end de to skåle smoothiebowls. Her er til ca. 10 portioner. Kom den i en lukket beholder, et glas eller lignende. Så holder den sig en lille måned tid.

 

Opskrift på smoothiebowls

Smoothiebowls

Opskrift til 2

Fine milde, søde smoothiebowls lavet på hindbær, banan og avocado. De er cremede og helt perfekte til en omgang granola og friske bær.

Tilberedelsestid

5 min

Samlet tid

5 min

Ingredienser

Smoothiebowls

  • 100 g frosne bær (jeg brugte hindbær og jordbær)
  • 1 banan (også gerne frossen) - skrællet og efterfølgende frosset ned.
  • 1 avocado
  • 15 g mandler
  • 1 tsk. vaniljesukker (kan også erstattes af en blød dadel)
  • 150 g sojadrik med vanilje eller anden væske

Lynhurtig granola

  • 2 store spsk. kokosolie
  • 1 spsk. honning
  • 1 lille spsk. kanel
  • 1/3 tsk. salt
  • 150 g havregryn

Toppings

  • Lidt hakket mørk chokolade og friske bær

Sådan gør du

  1. Start med at lave din granola: kom kokosolie, honning, kanel og salt på en pande og lad det smelte. Kom så havregrynene ved og rør rundt til de er gyldne og sprøde
  2. Så skal dine smoothiebowls laves: kom det hele i en blender og kør rundt, fordel i 2 skåle

Bedøm denne ret

Grøntsager i smoothiebowls

For det meste kommer jeg en masse grøntsager i mine smoothiebowls også. Simpelthen bare fordi det er den nemmeste måde for mig at få en masse grøntsager på. Jeg elsker nu også salater og den slags, men det tager bare lidt længere tid. Hvis man lige smider lidt frossen spinat, grønkål, ærter, edamamebønner og den slags i en blender (sammen med noget frugt og væske). Så har man på to minutter en skål fuld af lækkerhed, som er yderst sundt.

 

Denne smoothiebowl er mere sød og børnevenlig

De her smothiebowls er meget mere milde og søde. Her er nemlig kun 1 avocado i, og resten kommer fra søde lækre ting. Så et bud på en begynder smoothiebowl kan man sige. Dog vil jeg lige sige at mine unger altså elsker de grønne smoothiebowls også. Er du blevet fristet til sådan én, har jeg en lige her. Jeg har også en smoothiebowl med gulerod og jordbær her. Samt én med chokolade, som er for vanvittig, den skal du bare prøve.

Hvis du gerne vil pifte de her pinke smoothiebowls lidt op ift. sundhedsgraden, kan du tilføje lidt rødbede. Det giver en vildt flot farve også. Eller lidt edamamebønner, dem kan man ikke smage her i.

smoothiebowls
smoothiebowls

Instagram:

Følg meget gerne med på min profil lige her, for flere opskrifter og mad-inspiration

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret