Salat med parma, æble og mozzarella

Salat med parma, stykker af æble, cherrytomater, burrata og andet godt. Denne her salat er perfekt som en starter, som en del af en tapas eller julefrokost eller som en frokostsalat. Denne kombination er simplethen så god, og jeg har allerede lavet salaten flere gange på en uge.

salat med parma salat med parma

Salat med parma og andet godt

 

Denne salat med parme blev overraskende god, da den blev lavet lidt tilfældigt forleden. Så god at jeg har lavet den mange gange siden. Den er egentlig super simpel, men kombinationen af parmaskinken, denne her meget cremede burrata ost, de sprøde syrlige æbler, cherrytomater, en dejlig glace og frisk basilikum. Ejmen mums! Jeg har egentlig bare brugt en købt glace her, men altså vil lige slå et slag for en hjemmelavet. Det er super nemt og det smager genialt til rigtig mange salater, især tomatsalater.

Du kan sagtens bruge mozzarella frem for burrata (den er lidt sværere at skaffe), men hvis du finder den -så kan du godt glæde dig. Det er en helt vildt luksus udgave af en mozzarella. De er som regel i Netto og Rema og er blevet nemmere at støve op synes jeg. Nu til salat med parma og andet godt.

Salat med parmaskinke

Opskrift til 2

Forberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 12-15 cherrytomater
  • 1 æble (gerne syrligt)
  • 1/4 rødløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 kugle burrata eller mozzarella
  • 1 pakke god parmaskinke
  • lidt balsamico glace + salt og peber

Sådan gør du

  1. Skær cherry tomater i halve og æbler i tynde skiver. Kom det lidt tilfældigt på et fad
  2. Skær rødløg i tynde ringe og hak basilikum – kom over
  3. Træk osten fra hinanden og læg det rundt omkring ved salaten
  4. Rul stykker af parma sammen og læg ved
  5. Slut med lidt balsamicoglace og et drys flagesalt og peber

Bedøm denne ret

Små justeringer man kan gøre sig i salat med parma

Du kan sagtens bruge store tomater, fremfor cherrytomater. Jeg synes ofte cherrytomater har lidt mere smag og lidt mere syrlighed, hvorfor jeg bruger disse. Æbler kan skiftes ud med nektarin eller jordbær, hvis årstiden er til det. Jeg har f.eks. to tomatsalater her som vi spiser HELE TIDEN om sommeren, tjek dem ud: tomatsalat med jordbær, tomatsalat med nektarin. Ellers kan du skifte osten ud med fetaost, basilikum kan skiftes ud med en anden krydderurt, f.eks. oregano eller timian.

 

Hvad kan du servere til?

Jeg synes salaten her egner sig ret godt som en del af en tapas. Måske sammen med lidt brød, nogle tapenader, nødder og andet godt. Jeg kommer lige med lidt tapasidéer her under, hvis du mangler inspiration.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Hej Line. Tusind tak for din søde kommentar! Jeg er glad for, at salaten faldt i din smag 🙂
      Kh Julie

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret