Salat med hvidløgsmarinerede tigerrejer
Denne her kombination af en frisk salat vendt i en hjemmerørt valnøddepesto med stegte hvidløgsmarinerede tigerrejer og cashewnødder på toppen. Mums, siger jeg bare. Den helt perfekte sommerret til et glas hvidvin i solen. Salaten blev så lækker, at allerede jeg har handlet ind til at gentage successen igen i morgen.
I bunden af tallerknen har jeg frisk ruccola og butterbeans, vendt i en valnøddepesto. På toppen en omgang hvidløgsmarinerede tigerrejer og cherrytomater ristet af på panden. Hele herligheden er toppet med cashewnødder. Desuden serverede jeg lidt friskbagt brød til (dette ostebrød)
Opskrift på salat med hvidløgsmarinerede tigerrejer
Ingredienser
- 1/2 dl olie
- en bakke cherrytomater
- 3 fed hvidløg
- 200 g tigerrejer
- salt og peber
- godt med frisk ruccola
- 1/2 dåse butterbeans (kan sagtens undlades)
- en håndfuld cashewnødder til toppen
Pesto
- 1 stor håndfuld frisk basilikum
- 1 håndfuld valnødder
- 2 spsk. frisk parmesan
- salt og peber
- saft fra 1/4 citron
- 2/3 dl olie
- 2/3 dl vand
Sådan gør du
- Hvidløgsmarinerede tigerrejser: Halver tomaterne og kom dem på en pande med olie, salt og peber. Pres eller hak hvidløget fint og kom ved. Svits rejerne sammen med.
- Skyl ruccola og kom det i en skål
- Hæld vandet fra butterbeans og kom dem over salaten
- Pesto: Kom valnødder, basilikum, parmesan, olie og vand i en blender og kør godt rundt. Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Vend ruccola og bønner i pestoen og kom tigerrejerne fra panden over salaten
- Top det hele med cashewnødderne (som med fordel lige kan ristes af på en tør pande inden)
Man kunne sagtens lave sin pesto på mandler eller pinjekerner fremfor valnødder. Man kunne erstatte tigerrejerne med kylling, hvis man er mere til det eller man kunne tilføje flere grøntsager til retten. Jeg er ret vild med lige netop dette valg og jeg synes klart I skulle prøve opskriften af
Hvad kan man spise sammen med salat med hvidløgsmarinerede tigerrejer
Server gerne et lækkert brød til denne salat, og evt. også en form for dip. Jeg kommer med lidt idéer herunder. Selve salaten mætter og fylder godt i sig selv, hvorfor jeg også har “klikket den af” som en måltidssalat.
Følg med på instagram
Følg meget gerne med på min Instagramprofil hvis du skulle have lyst. Her deler jeg en masse opskrifter og meget mere mad-inspiration.
Min kogebog
Du kan også bestille min kogebog HVERDAGSMAD. Den er jeg enormt glad for og stolt af. Den er fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak, det vil betyde så meget hvis du ønsker at støtte mig på den måde!
Fantastisk opskrift! Jeg eksperimenterer altid med nye opskrifter, og det er altså ikke altid det er lige vellykket 😉 Men den her har vi netop nydt i gården i det gode vejr med en god hvidvin, og den gik lige ind hos min bedre halvdel også 🙂
Ej hvor dejligt.. Det er jeg super glad for 😀
Hvor mange er der til i denne portion? 🙂
2-3 🙂 Hvis man får lidt brød til og sådan, rækker den ganske fint til 3 🙂
SKØN RET!! Er begyndt at prøve at undgå gluten – så den her opskrift skal straks prøves! 🙂
kh The A-Way!
https://theawayblog.wordpress.com
Hvor godt 🙂
Øj, den valnøddepesto lyder bare så god! Jeg har længe synes at det var svært at finde en god ‘dressing’ til mine butterbeans, men det kan da være at valnøddepesto er løsningen! Og med lidt kylling og masser af grøn salat – mums!
Dejligt du kan bruge det 😀 Det er jeg glad for!