Rejemadder

Mangler du en opskrift på lynhurtig frokost eller aftensmad, skal skal du prøve de her lækre rejemadder. De kan laves på mindre end 10 minutter og smager bare mega godt. Genialt til hjemmearbejdsdagene og super nemt til hvis man får gæster og vil servere noget lækkert – sådan en rejemad kunne sagtens serveres som en forret. Snup opskriften nedenfor.

Rejemadder Rejemadder

Opskrift på rejemadder

 

Jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget bedre end en virkelig god rejemad. Det kan sgu bare noget! Denne her rejemad er dejlig enkel og virkelig nem at lave – kræver ikke mange ingredienser. Enten kan du købe dig til noget toastbrød eller et franskbrød – eller du kan bage dette virkelig lækre franskbrød med blå birkes. Brødet har jeg smurt med en lækker hjemmetlavet creme fraiche dressing med dild, dernæst avocadoskiver og en god håndfuld lækre rejer. Toppet med en citronskive og dild.

Jeg kunne godt finde på at komme et par cherrytomater på eller evt. lidt syltet rødløg – det må jeg prøve næste gang de her rejemadder skal kreeres i køkkenet! Men her er i hvert fald en meget simpel udgave med købt brød, nemt og lækkert.

Rejemadder

Opskrift til 2 madder

Samlet tid

5 minutter

Ingredienser

  • 2 stykker toast eller franskbrød
  • godt med rejer, jeg købte håndpillede rejer ved fiskemanden
  • 1 avocado
  • et par skiver citron
  • lidt frisk dild
  • et drys salt og peber

Dilddressing

  • 4 sps. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonaise
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt, peber
  • 1 god spsk. frisk dild, finthakket
  • 1 lille spsk. purløg, finthakket

Sådan gør du

  1. Rist brødet på en pande eller brødrister
  2. Rør dressingen sammen i en skål
  3. Skær avocado ud i skiver
  4. Smør brødene med godt med dressing
  5. Kom avocado skiver på samt en håndfuld rejer
  6. Top med en citronskive og dild

Bedøm denne ret

 

Se hvordan jeg laver sådan en omgang rejemadder

Flere lækre og nemme madder – prøv også de her

 

Rejemadder

Nyhedsbrev og sociale medier

Du kan finde mig på lidt forskellige sociale medier – det kan være du har lyst til at følge med på en af dem? Følg gerne med på Instagram eller Facebook – her deler jeg små glimt fra min hverdag, som både omhandler mit job, opskriftudvikling og familieliv. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Det er helt gratis 🙂

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret