Her finder du en lækker peanutbutterdressing som kan bruges til en masse ting. Både til salater, til rispapirruller, til asiatiske retter og til grøntsagsstave. Mikset af den fede peanutbutter med masser af lime og ingefær er bare virkeligt godt. Få opskriften her.
Opskrift på peanutbutterdressing
Sådan en cremet lidt spicy og lidt syrlig peanutbutterdressing er bare et must til så mange retter. F.eks. bruger jeg den til hjemmelavede rispapirruller, eller sammen med broccoli. De to ting går nemlig ret godt sammen, især hvis man lige smider lidt æble, peanuts og edamammebønner i. Se f.eks. denne salat her. Det er også glimrende bare som det er, sammen med grøntsagsstave. Se en video af dippen og få en opskrift herunder.
Ingredienser
- 2 spsk. peanutbutter
- 1 spsk. sesamolie
- 1 spsk. soya
- 1 tsk. sriracha sauce (stærk chili sauce) eller lidt frisk chili
- 1 stump ingefær (2-3 cm.)
- 1 fed hvidløg
- Skal fra en hel øko lime
- Saften fra en halv lime
- 1 lille tsk. sukker
- Tilsat vand efter smag og behov - jeg brugte cirka 1/3 dl
Sådan gør du
- Skræl og riv ingefær
- Pil og pres hvidløg
- Rør eller ryst alle ingredienser til dressingen sammen
Video af peanutbutterdressing
Retter som dressingen kan bruges til
- Rispapirruller!
- Du kunne udhule agurker og fylde lidt peanutdressing i, efterfulgt af et kikærte-blomkålsmix, som steges sprødt på panden. Lidt som de her, men bare hvor den bbq marinade der så erstattes af en peanutbutterdressing
- Smagene fra dressingen går også meget igen i denne ramen suppe med peanutbutter-kokos smag. Mums. Så hvis du er til sådan en dressing her, så prøv også suppen.
- Brug dressingen ud over denne omgang vegetarisk buddha bowl
Tilføjelser til din peanutbutterdressing
Denne her er med limeskal og saft, frisk ingefær, hvidløg og chili. Smagt til med lidt sukker for sødmen og lidt soya for salt. Umiddelbart synes jeg den er helt perfekt som den er. Men du kan sagten gå ind og justere en smule hist og pist. F.eks. kan lime skiftes ud med citron. Soya kan skiftes ud med salt og du kan tilføje lidt teriyaki, østerssauce eller hoisinsauce hvis du synes. Måske lidt stødt spidskommen og koriander kunne være lækkert. Du kan også ertsatte den flydende chilisauce med almindelig frisk chili.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge
Kommentarer