Mexicansk gryderet

Mexicansk gryderet som passer sig selv en stor del af tiden. Den er med oksekød, grøntsager, bønner og majs. Jeg serverede min mexicansk gryderet med cremefraiche, avocado, forårsløg og sprøde pandebrød.

mexicansk gryderet

 

Mexicansk gryderet

 

Her er et bud på en virkelig nem omgang pas-dig-selv-mad. Der skal blot skal snittes en smule, og så skal der ellers en hel masse sager i en wok. Retten står og passer sig selv og 30 minutter efter har man en skøn mexicansk ret fuld af smag og bid. Retten kan justeres i styrke, så den passer til alle i familien. Retten mætter rigtig godt pga. kødet, bønnerne og hvis du serverer den med avocado på toppen. Jeg serverede det sammen med nogle hurtige brød lavet på panden, en klat cremefraiche og lidt avocado på toppen. Man kan sagtens købe sig til brødene og spare 15 minutter, eller koge ris eller spaghetti i stedet.

Hvis du mangler en opskrift på lækre sprøde pandebrød, kan du prøve denne opskrift.

Mexicansk gryderet

Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

  • 3 spsk. olie til stegning
  • 1 stor sød kartoffel (180 g)
  • 1 stort løg
  • 3 gulerødder
  • 3 fed hvidløg
  • lidt frisk chili (jeg brugte 5 cm)
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • 1 pakke hakket oksekød a 400 g
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse chilibønner
  • 1 lille dåse majs (200 g i drænet vægt)
  • Salt og peber efter smag

Toppings

  • Cremefraiche
  • Avocado
  • Forårsløg
  • Frisk sort peber
  • Server evt. med ris eller pandebrød eller spis den bare sådan her

Sådan gør du

Mexicansk gryderet

  • Rengør eller skræl den søde kartoffel og skær den i mindre stykker
  • Snit løg, gulerødder, hvidløg og chili fint (en minihakker eller en foodprocessor kan klare det lynhurtigt)
  • Kom olien i en wok og kom alle grøntsagerne herned samt krydderierne og oksekødet
  • Vend det hele rundt, til oksekødet begynder at tage farve.
  • Tilsæt så hakkt tomat, chilibønner og majs
  • Skru lidt ned for varmen og kom et låg på din wok. Lad retten stå i 20 minutter imens du laver dine brød eller koger ris
  • Server retten med en klat creme fraiche, avocado, lidt hakket forårsløg og et drys friskkværnet peber

Bedøm denne ret

 

mexicansk simreret
mexicansk gryderet

Børnevenlig gryderet

Du kan evt. undlade at komme chili i mexicansk gryderet. F.eks. inden du har taget en portion fra til ungerne. Retten er ikke særlig stærk, hvis du ikke bruger en stærk chili. Men for at være på den sikre side, kan du komme chili i efterfølgende til de voksne i den mængde du foretrækker. En mexicansk gryderet må gerne være lidt stærk, da avocado og cremefraiche giver et perfekt mildt modspil. Ved at tilsætte netop avocado og cremefraiche bliver retten også noget mere børnevenlig. Cremefraichen gør retten lidt koldere og mere cremet.

Hvis dine børn ikke bryder sig om bønner, kan du evt. mose dem når retten er færdig, så er chancen for at de bliver spist evt. større. Til de helt små børn kan man også sagtens tage de lidt større grøntsagsstykker fra, og så mose bønnerne sammen med det hakkede oksekød, lidt af saucen og evt. lidt kartoffelmos man koger ved siden af.

 

Andre mexicanske retter

Hvis du elsker det mexicanske køkken lige så meget som mig, så prøv en af følgende:

 

Frysevenlig og meget restevenlig

Retten kan sagtens fryses ned, så ved at lave en stor portion, har man glimrende rester til dagen efter, eller til den kommende tid – hvis det opbevares i fryseren. Retten bliver nærmest kun bedre dagen efter, da den når at trække godt med smag til sig.

 

Instagram

Følg meget gerne med ovre på min instagram for mange flere madbilleder, opskrifter og madinspiration. Det foregår lige her.

Kommentarer

    1. Jeg ville nok fryse pandebrødene – og så bare varme den eller riste dem når de tages op 🙂

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret